Senior projektleder til it-testmiljøstyring - Ballerup
Vil du være med til at opbygge en nyetableret central it-testmiljøstyringsfunktion i Lovbaserede systemer (LS)? Afdelingen har ansvaret for testmiljøer og testdata for store og centrale løsninger, der inkluderer ca. 100 applikationer og 70 projekter på mainframe samt interfaces til en række decentrale miljøer, bl.a. SAP og .NET. LS beskæftiger sig hovedsagligt med lovbaserede it løsninger til kommunerne og tæller i alt ca. 600 ansatte.
Erfaren it-projektleder
Vi har brug for en meget erfaren projektleder, som får ansvaret for at igangsætte, gennemføre og implementere etablering samt vedligeholdelse af nye testmiljøer på mainframe. Du vil med tiden også få ansvaret for andre projekter relateret til testeffektivisering og -modernisering. Du bliver SPOC (single point of contact) og bindeled på tværs af afdelinger og organisationen, hvorfor du skal være service minded, udadvendt og god til at koordinere. Vores omgangstone er uformel, vi vidensdeler og samarbejder på tværs.
Dine arbejdsopgaver kommer overordnet til at bestå i:
- Planlægning, styring, opfølgning, issue- og risikohåndtering samt statusrapportering til styregruppe i tæt samarbejde med dit projektteam og projektejer
- SPOC (single point of contact) for brugerne af testmiljøerne, og til KMD's driftsorganisation
- Koordinere med øvrige løsningsområder så test af løsningsintegration kan gennemføres
- Koordinerer med KMD's SAP forretning, så test af integration mellem SAP og mainframeapplikationer kan gennemføres
- Behovsafdækning, analyse og dokumentation
- Fejlstyring (understøttelse af fejlrapportering, fejlanalyse/-retning, drive)
- Konfigurationsstyring, change management og lignende støtte-processer
- Etablering af dokumentation, processer og værktøjer til at understøtte udførelsen af afdelingens arbejdsopgaver
Erfaring med planlægning og gennemførsel af test af it-systemer, f.eks. som testmanager vil være en fordel. Der kan forekomme rejseaktiviteter mellem Ballerup, Odense og Aalborg.
Vi forventer, at du:
- Er serviceminded, udadvendt og har erfaring med bredt samarbejde og koordinering i større komplekse it-projekter
- Har "drive", og ved, hvad du selv kan, og hvad du kan opnå sammen med et high performing team
- Har teknisk forståelse og indsigt (gerne både omkring mainframe, decentrale miljøer og middleware), samt god forståelse for it-metoder og -udviklingsforløb
- Er en dygtig projektleder med mindst 5 års erfaring med gennemførsel af it-udviklings-projekter i større virksomheder
- Har stort kendskab til og erfaring med projektlederens værktøjskasse. Du har gerne en IPMA B/C certificering, PRINCE2 certificering eller tilsvarende
Selvkørende og handlekraftig
Vi forventer, at du er en selvkørende og motiverende holdspiller med fokus på succes og muligheder, og at du tør udfordre.
Du skal kunne lede professionelt opad mod din projektejer og styregruppe, til siden mod dine interessenter samt nedad mod dine projektdeltagere. Du skal være vedholdende, struktureret, handlekraftig og ansvarlig med et helhedssyn for projekternes og KMDs succeskriterier og mål.
Projektkultur med spændende udfordringer til den enkelte
Vi tilbyder et spændende, afvekslende og udfordrende job med stor frihed i tilrettelæggelse af din arbejdsdag i en af Danmarks største it-virksomheder. Vores fokus er i høj grad på forretningen og på en projektkultur, der vægter ansvarlighed, kompetence og engagement højt, så vi konstant er nærværende og værdiskabende over for vores kunder. Lønnen matcher selvfølgelig dine kvalifikationer og kompetencer.
Ansøgningsfrist: 19. februar 2012
Arbejdssted: Ballerup
Yderligere oplysninger fås hos:
Michael Bøegh Larsen
Tlf: 4460 1879
Hjemmeside: www.kmd.dk
Søg jobbet
Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.