Er du en af Danmarks bedste på service infrastruktur?
Her får du chancen for at bruge al din viden og erfaring, når vi videreudvikler vores SOA infrastruktur baseret på ORACLE middleware produkter.
Dine opgaver og udfordringer
Du skal arbejde i et udviklingsteam med andre kolleger, der har samme baggrund som dig. Du vil sammen med dine kolleger have berøring med stort set alle projekter i organisationen, hvor dit fokus vil være at sikre fleksibilitet i integration af systemerne ved hjælp af SOA principper og teknologi.
Dine arbejdsopgaver er
- At foretage impact analyser af nye og ændrede integrationspunkter i samarbejde med IT-projekterne
- At designe og udvikle services på oracle middleware
- At videreudvikle det tekniske grundlag for vores service infrastruktur
- At kvalitetssikre teamets løsninger
- At deltage i sidste etape af migreringsprojektet, der skal migrere den sidste del af nuværende serviceinfrastruktur til OSB
Omgangstonen i teamet er uformel, og har du humor, er det en fordel. Samarbejdsformen i PFA er projektbaseret, og du vil som integrationsspecialist få en kæmpe kontaktflade i organisationen.
Dine kvalifikationer
Du har generel erfaring med service infrastruktur og er klar til at specialisere dig yderligere inden for bl.a. Webservice, Protokoller og Transformationer. Du arbejder hjemmevant med WS-*, JMS, Java EE, XML/XSD, Spring Framework, EJB og Xquery/Xpath. Du har måske erfaring med WebLogic eller etablering af SOA.
Din viden og faglighed er høj - du ved hvad du snakker om - og det er helt naturligt for dig at dele din viden med andre. Du har forståelse for hvordan del og helhed spiller sammen i et større system, du ser sammenhænge og bruger din viden til at udvikle nye løsninger på problemer, og du søger hele tiden muligheder for forbedringer.
I din tilgang til arbejdet sætter du klart definerede mål og holder øje med overholdelsen af tidsfrister og delmål. Du er god til at identificere og organisere de nødvendige ressourcer for at fuldføre en opgave. Du bliver motiveret af at tackle krævende mål, og du identificerer og tager ansvar for dine egne udviklingsmål. Sidst men ikke mindst befinder du dig godt i et miljø, hvor forandringer er en del af hverdagen.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af teamet PFA Service Infrastruktur udvikling, hvis primære ansvarsområder er:
- At designe og bygge fremtidsrettet service infrastruktur baseret på SOA, som sikrer PFA maksimal fleksibilitet og effektivitet
- At sikre stabilitet og kontinuitet i et driftsmiljø bestående af over tusinde integrationspunkter, med ca. 70.000 daglige transaktioner
Vi tilbyder dig et job i en virksomhed, som har stor fokus på personlig og faglig udvikling. I PFA er samarbejde og respekt nøgleordene i hverdagen. Lønnen er god, og der følger en attraktiv pensions- og forsikringsordning med jobbet. Læs mere her om fordelene ved at arbejde i PFA.
Interesseret?
Vil du vide mere om PFA som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte leder Rasmus Ranmar 2488 4192. Har du spørgsmål til teknikken, er du velkommen til at kontakte System arkitekt Mads Vanggaard på 2464 8803. Du skal sende din ansøgning hurtigst muligt ved at klikke på linket nederst på siden.
Send din ansøgning her hurtigst muligt.
PFA har ca. 1.100 ansatte, og adskiller sig ved at være kundeejet. Det betyder, at stort set hele den værdi, vi skaber, går til kunderne og ikke til aktionærerne. I vores arbejde er tre målsætninger centrale. Kundetilfredshed, medarbejdertilfredshed og økonomisk værdiskabelse. Du kan læse mere om vores værdier, målsætninger og visioner på www.pfa.dk . Vi bor på Sundkrogsgade 4 ved Nordhavn station på Østerbro i København.