Senior udviklingsingeniør - EMC

Arbejdssted: Smørum

 

Vil du arbejde med spændende teknologi og produkter med ekstremt små dimensioner, så har vi en udfordrende nøgleposition til dig i vores udviklingsteam.

Fokus på udvikling, sparring og design
Som Senior EMC ingeniør vil du blive involveret i spændende udviklingsprojekter og være en central sparringspartner for vore øvrige udviklingsingeniører på EMC området.

Du bliver en del af HW Design gruppen i afdelingen Amplifier Solutions, som i alt beskæftiger ca. 30 personer. Du kommer til at arbejde sammen med andre faggrupper omkring forstærkerudvikling, hvor vi udvikler den teknologiske hardware platform baseret på egen IC udvikling til fremtidens høreløsninger.  Vi leverer forstærkerteknologi til Oticon, Bernafon og Sonic Innovation høreapparater, som hver især tilbyder attraktive og avancerede produkter, til gavn for mennesker med hørenedsættelse over hele verden.

Du vil få ansvar for at sikre et optimalt design i forhold til elektromagnetisk kompatibilitet i vore forstærkere og dine primære opgaver bliver at:

  • Bringe design for EMC tidligt ind i udviklingsfasen
  • Guide dine kolleger til at opnå EMC rigtigt kredsløbsdesign
  • Vedligeholde vores EMC udstyr og udbygge test faciliteterne
  • Verificere og teste EMC performance
  • Medvirke i produktgodkendelser

I HW Design er vi en gruppe på 8 erfarne og specialiserede hardware udviklere, som har fokus på fortsat udvikling af arbejdsmetoder og processer, i relation til design af forstærkere.

Svagstrømsingeniør med tung erfaring
Du er uddannet svagstrømsingeniør og har minimum 5 års erfaring med:

  • Elektromagnetisk kompatibilitet og tilhørende myndighedskrav
  • EMC rigtigt design på kredsløbsniveau
  • Standarder og målemetoder for EMC
  • Kundedrevet produktudvikling af elektroniske apparater eller systemer

Derudover må du gerne have erfaring med:

  • Simulering af EMC design
  • Design af trådløse systemer
  • Integration og verifikation af elektroniske systemer
  • Test og dokumentation

Det er vigtigt for os, at du kan formidle et godt samarbejde inden for vores egen gruppe såvel som på tværs i organisationen. Du skal vise proaktivitet i forhold til at identificere problemstillinger og bringe dem op i gruppen, samtidig med at du er i stand til konkret handling. Det er kendetegnende for dig, at du åben omkring din egen viden og brænder for at dele den med dine kolleger. Vi arbejder sammen som et team mod et fælles mål, og du skal være en naturlig del af det. At du taler engelsk på samtaleniveau, tager vi som en selvfølge.

Vi tør gøre en forskel
Sammen med dygtige kolleger, der værdsætter at gøre en forskel, får du mulighed for at sætte dit fingeraftryk på morgendagens løsninger. Vi er på forkant med den nyeste teknologi og arbejder hele tiden på at forbedre høreløsningerne, så vores kunder kan skabe merværdi for brugerne, og vi kan styrke og udvikle forretningen. Som udviklingsingeniør kommer du til at arbejde i en international virksomhed i vækst, hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et dynamisk miljø, som er baseret på tillid og åbenhed og en stærk vilje til sejr.

Vil du være en del af teamet?
Så send din ansøgning allerede i dag, da vi screener ansøgere løbende.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Stream Manager Michael Christensen på telefon: 39 13 81 17.

Læs mere om Oticon på www.job.oticon.dk

Søg jobbet online via dette link


500 millioner mennesker har et høretab. Det er Oticons ambition, at vores kunder - høreklinikker i hele verden - foretrækker at bruge vores produkter til mennesker med nedsat hørelse. Oticon er blandt de tre største i branchen, og i Danmark er alle 1.300 medarbejdere via passion, engagement og faglig ekspertise med til at udvikle verdens mest innovative høreapparater. Oticon er en virksomhed i vækst og 97 % af vores omsætning ligger uden for Danmark.  Vi er en del af William Demant Holding koncernen med mere end 7.100 medarbejdere og en omsætning på næsten 7 mia. kr.

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.