Stærk og tung IT Koordinator – med fokus på Konvertering & Integration

Arbejdssted: Trekantsområdet

 

- til international koncern

Virksomheden har i dag salg globalt og med datterselskaber i Vesteuropa. Virksomheden har ca. 1000 medarbejdere. Ca. 80% afsættes udenfor DK.

Stillingen:
Som IT Koordinator med reference til ERP Manager vil du indgå i et kompetenceteam, som består af consultants, Developer og Project Manager.

Koncernen er i gang med en større implementering af nyt ERP system og du vil indgå i implementeringsteamet, som består af deltagere fra moderselskabet samt repræsentanter fra selskaberne.

Du vil igennem projektet opbygge viden omkring koncernens integrationer i samarbejde med flere med arbejdere fra IT afdelingen, som i dag sammen med IT - Leverandøren håndterer de eksisterende løsninger.

Parallelt med din rolle som IT Koordinator vil du blive ansvarlig for datakonverteringer i.f.m. ERP projektet.

Opgaver:
IT Koordinatoren rolle er at planlægge, designe og implementere effektive integrationsløsninger til ERP løsninger i hele koncernen. Dette omfatter indsamling og analyse af data om ønskede integrationsbehov, krav til eksisterende og nye systemer samt data til brug for business cases.

De vigtigste ansvarsområder vil være:

  • Omsætte behov fra forretningen til integrationsløsninger op imod koncernens ERP løsninger, hvor processen og løsningen er tænkt sammen.
  • Sikre enighed og godkendelse på tværs af afdelinger og selskaber
  • Deltage i globale aktiviteter inden for koncernen, herunder udrulning af ERP løsning, integration med lokale løsninger etc.
  • Dokumentation af løsninger - og følge op gennem implementering og evaluering
  • Projektledelse af mindre integrationsprojekter samt ERP projekter
  • Fungere som 2. level support. Kommunikationen foregår vis superbruger/IT ansvarlig i afdelingen/selskabet
  • Bidrage til global ERP strategi og udvikling

Kandidaten:
Den foretrukne kandidat har min. 5 års dokumenteret erfaring med ERP løsninger, herunder min. 2 års erfaring som konsulent med implementering af ERP moduler. Det ville være ønskeligt, at du har min. 2 års erfaring med håndtering af EDI og integrationsløsninger via BizTalk server.

Du har generelt god forståelse for forretningen og tilhørende processer og kommer med solid erfaring fra en international virksomhed. Du har indgående kendskab til projektstyringsmetoder og -værktøjer. Din adfærd er kendetegnet ved personlig gennemslagskraft og gode kommunikationsevner, herunder evnen til at kommunikere i både teknisk og brugervenligt sprog.

ØVRIGE FORHOLD

Uddannelse:
Uddannelse og erfaring, som matcher opgave-porteføljen.

Sprog:
Engelsk - både mundtligt og skriftligt på højt niveau

Tyskkundskaber er en fordel

IT:
Gerne kendskab til en eller flere af følgende ERP systemer:

Navision, Movex, M3, SAP, Axapta, Baan, XAL etc.

Løn:
Attraktiv fast gage plus pensionsordning

Rejseaktivitet:
Du skal forvente en vis rejseaktivitet, ca. 30 dage om året afhængig af de globale aktiviteter. Datakonverteringsprojekter ud mod datterselskaberne vil være forskellige, derfor vil antallet af rejsedage variere over året.

GENERELT

Domicil for stillingen:
Kandidaten forventes at have eller tage bopæl i trekantområdet.

Tidsfrister:
Stillingen ønskes besat snarest muligt - der er således ingen tidsfrist på ansøgningerne. Processen stopper, så snart vi har fundet den rette.

Send din ansøgning til: heu@targetheadhunting.com

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.