Studenterjob til IT drift hos 123hjemmeside

Arbejdssted: København K

 

123hjemmeside er en mindre virksomhed med 12 ansatte i København.

Vi driver en hjemmesideservice i Danmark, Sverige, Norge, Holland og USA. Vores service giver folk mulighed for at bygge en hjemmeside uden tekniske kundskaber, og derfor er vi et af Danmarks mest besøgte websites.

IT-driften sørger for systemerne virker og har en høj oppetid. Det gælder både serverne, der leverer hjemmesideoplevelsen til kunden og support af interne brugere i huset.

IT-driften består af en IT-driftschef og en studentermedhjælper. Vores nuværende studentermedhjælper er færdiguddannet, derfor sørger vi en ny:

Den perfekte kandidat:
Hvis du har appetit på udfordringer, giver vi dig gode muligheder for at skabe dit eget rum og eksperimentere i dybden inden for den enkelte opgaves grænse.

Den perfekte kandidat har et godt gå-på-mod, interesse for nye teknologier og lyst til at forske sig frem til resultater. Dette kombineret med en struktureret fremgangsmåde til teoretisk analyse og dokumentation af komplekse problemstillinger og løsninger.

  • Du er studerende på en fagligt relevant uddannelse
  • Du søger et studiejob for minimum 6 mdr.
  • Du kan arbejde 15 timer om ugen på vores kontor i København

Om stillingen:
Opgaverne er en blanding af rutiner og projekter, hvor dine primære opgaver bliver at:

  • Yde 2nd level domænesupport: Her skal du yde e-mail support ved at registrere og flytte domæner til kunder i forskellige lande. Du skal også være med til at optimere arbejdsprocessen og fremsætte forbedringsforslag. Du arbejder tæt sammen med vores 1st level supportere af forskellig nationalitet, men hovedsproget er dansk
  • Medvirke til kontoret fungerer: Netværksproblemer (firewall, internet, vpn), installation af Windows Xp, Vista og 7 samt administration af rettigheder og licenser. Vi kører Windows 2008 Active Directoy og Cisco. Det er plus, hvis du har arbejdet med disse to ting, men ikke et krav
  • Udarbejde dokumentation

De bedste studentermedhjælpere får efter 6-12 mdr. lov at snuse til projekter i vores produktionsmiljø, der leverer oplevelsen til vores kunder. Dette er baseret på Windows 2003/2008 samt Linux Debian. Herudover indgår avanceret monitorering, netværksarkitektur, hostingmiljø og systemer outsourcet til partnere world-wide

Interesseret?
Hvis du er interesseret så send dit CV og en ansøgning til os på mikkel@123hjemmeside.dk.

Du kan også ringe til på 33 32 17 12, hvis du vil høre mere om virksomheden og jobbet.

Ansøgningsfrist: 14-09-2010
Ansøgning sendes til:
123hjemmeside ApS
Att.: Tina Hougaard
Toldbodgade 31, 3 TV
1253 København K

eller som e-mail til: Mikkel@123hjemmeside.dk

Spørgsmål kan stiles til:
Mikkel Skipper på tlf. 33321712

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.