System Administrator til IT afdeling

Arbejdssted: Århus C

 


Danske Commodities søger til IT afdelingen en ansvarlig og kvalitetsbevidst System Administrator til at indgå i vores IT Drift & Support team. Danske Commodities IT Drift & Support team består i dag af 6 medarbejdere, der i tæt samarbejde med leverandører installerer, vedligeholder, supporterer og udvikler infrastrukturen til ca. 110 brugere. Ud over Drift & Support består IT afdelingen af en udviklingsafdeling, hvor der i dag sidder 3 udviklere, der i tæt samarbejde med konsulenthuse udvikler systemer til Danske Commodities A/S.


Arbejdsopgaverne for System Administratoren bliver bl.a.

  • Være med til at sikre et effektivt IT arbejdsmiljø
  • Sikre 24/7 tilgang til data, applikationer og netværk 
  • Daglig support til organisationen via IT-help desk system
  • Arbejde med netværk, databaser og Citrix miljø
  • Analyse og optimering af eksisterende systemer
  • Indgå i IT projekter der understøtter forretningen
  • Indgå i en 24/7 support vagtordning

Faglige kvalifikationer

  • Minimum 5 års erfaring fra anden IT Drift & Support funktion
  • Erfaring med applikationsafvikling på Citrix XenApp6 og Microsoft RDS
  • Gennemgående kendskab til Windows XP og Windows 7 og Office pakkerne (2003, 07 & 10)
  • Erfaring med Microsoft SQL server 2008
  • Kendskab til Vmware ESX (vSphere 4), NFS og iSCSI
  • Erfaring med two-factor authentication Disconnected tokens, USB tokens, smartcards og virtual tokens som mobiltelefoner er en fordel
  • Du behersker engelsk i skrift og tale

Personlige egenskaber
Som person skal du trives i et internationalt - og til tider hektisk miljø, hvor resultater og handlekraft er nøgleord i hverdagen. Medarbejdere i Danske Commodities er kendetegnet ved at de

  • er effektive
  • er selvstændige og handlekraftige
  • tør tage et ansvar
  • er helhedsorienterede
  • kan se udfordringer og muligheder, hvor andre ser problemer
  • trives i et travlt arbejdsmiljø
  • Lever op til DC's værdier
  • Kan gøre en forskel
  • - og vil gøre en forskel!

Vi tilbyder
For den rette medarbejder tilbyder vi faglige og personlige udfordringer i et internationalt miljø. Som virksomhed sætter vi en ære i at gøre tingene lidt anderledes, og for den rette vil der på sigt være tale om betydelige udviklingsmuligheder. Derudover tilbyder vi

  • en attraktiv og individuel gagepakke efter kvalifikationer
  • Faglige og dygtige kollegaer - niveauet er højt
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads i
    moderne lokaler i hjertet af Århus
Send venligst ansøgning og CV til: jobs@danskecommodities.com gerne hurtigst muligt.
For yderligere information omkring stillingen kontakt venligst Kasper Andersen: kan@danskecommodities.com.

Læs mere på www.danskecommodities.com.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Danske Commodities A/S
Danske Commodities A/S er en af Europas mest kompetente virksomheder inden for handel med el, gas og klima, hvor optimering, godt købmandskab, beslutsomhed og innovative løsninger er i centrum. Danske Commodities A/S er kendetegnet ved at skabe en solid og voksende indtjening baseret på en kombination af gode handelsrelationer, et højt vidensniveau og et godt arbejdsklima. Selskabet er aktiv med handel i 26 forskellige europæiske lande og har fortsat ambitioner om at vokse. Selskabet har i dag otte forretningsområder inden for el, klima og gas.

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.