Systemadministrator

Arbejdssted: Aalborg

 

BeKTra IT har brug for systemadministrator til et engageret og fagligt dygtigt teknikerteam på 6 medarbejdere til at indgå i vores enhed på 18 medarbejdere.

Vi er i konstant udvikling og vi har brug for endnu en medarbejder til at styrke vores systemadministration.

BeKTra er et driftsselskab for Region Midt, Movia (trafikselskabet på Sjælland), Syd Trafik, Nordjyllands Trafikselskab og Midttrafik. Vores opgave er at udvikle og drifte systemer til brug for planlægning af behovsstyret kollektiv trafik.

Vi søger en medarbejder, der har lyst til et job, hvor ikke to dage er ens. Du skal ikke være bange for at have hænderne nede i driften og du skal kunne bevare overblikket også selvom det går urimeligt hurtigt. Du skal kunne kommunikere med alt fra urutineret brugere til eksperter.

Vi er styret af vores kunders behov og derfor skal vi altid kunne omstille os til nye forhold. Derfor er det vigtigt for at du vil trives her, at du er omstillingsparat og ser muligheder frem for begrænsninger.

Vi er et team hvor forskellighed er nøgleordet og hvor alle brænder for deres job og har en stærk teamånd. Humor og åben dialog er et must. Derfor skal du være klar til at arbejde i et åbent kontormiljø, hvor den slags adfærd er fremherskende.

Hovedopgaver:

Systemadministrator med for Linux (SuSe) og Windows systemer med krav om 24*7 drift, samt ansvarlig for netværksopsætning og sikkerhed af et system med over 5000 brugere og 60 eksterne lokationer, samt ca. 1000 mobile enheder. Vi arbejder frem mod et fuld virtualiseret VMware miljø baseret på HP hardware.

Stillingen indeholder også systemovervågning af over 500 enheder, samt udarbejdelse af beskrivelser og vejledninger til anvendelsen i vores Servicedesk. Du skal være parat til på sigt, at deltage i en vagtordning for at sikre systemets drift.

Der er også mulighed for projektdeltagelse i implementering af tekniske projekter, der truer eller grundlæggende berører den tekniske drift af systemerne.

Hvem er du
Du har mod på at indgå i et team, som kæmper for at skabe tekniske løsninger til behovsstyret kollektiv trafik. Her skal du være med til at skabe og drive de servere og services, der gør, at vi kan udføre over 1 million årlige transporter, fordelt over hele landet.

Din uddannelse er ikke afgørende. Til gengæld er det afgørende, at du ved noget om Linux og gerne SuSe. Viden om VMware, HP hardware, og Cisco vil også have stor værdi.

MEN det vigtigste er, at du er hurtig til at lære og har mod på at prøve anderledes opgaver samt er god til at give sparring og vejlede kolleger, der supporterer systemerne.

Vi lægger vægt på, at

  • du både kan arbejde selvstændigt og være teamplayer
  • du er systematisk og omhyggelig uden at miste overblik og effektivitet
  • du er robust, tager ansvar og har humor
  • du tager ansvar for egen læring og opgaveløsning

Kontakt, ansøgning, mv.

Ansøgningen sendes pr. e-mail til job@bektra.dk

Se hvad det er vi laver på www.bektra.dk

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Team-koordinator Michael Olesen tlf. 99 34 11 37.

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.