Systemadministrator til Scion DTU

Arbejdssted: Lyngby

 

Kan du beslutte hvilket program, vi skal implementere i organisationen den ene dag og konfigurere en printer den næste?

Leder du efter et job, hvor du er med til at præge den it-mæssige fremtid? Så har vi brug for dig! Scion DTU insourcer en stor del af systemadministrationen i virksomheden, og her kommer du ind i billedet.

Dine opgaver
Hovedopgaven vil være support, drift og vedligeholdelse af servere, arbejdsstationer m.v. samt etablering af en relevant arbejdsdeling med eksterne leverandører.

Du vil fungere som it-afdeling i organisationen, hvilket betyder at netværksdriften ikke kun begrænser sig til serveropgaver, men i lige så høj grad dækker over intern rådgivning og brugersuppport.

Konkret vil du få ansvaret for

  • Konfigurering, drift og vedligehold af MS servere og klienter
  • Konfigurering, drift og vedligehold af netværk, firewalls, VLAN, primært Cisco
  • Konfigurering, drift og vedligehold af printere
  • Mobiltelefoni, synkronisering via Mail for Exchange
  • Indkøb af Hardware og Software samt licenser og certifikater
  • Leverandørstyring
  • IT budgettet
  • Udarbejdelse af nødvendig dokumentation
  • Projektdeltagelse

Faglige kvalifikationer

  • Bred, faglig IT baggrund med flere års erfaring i konfigurering, drift og vedligehold af Microsoft platformen, Kilent og server
  • Grundigt kendskab til TCP/IP, netværk og sikkerhed
  • Grundigt kendskab til Exchange administration
  • Grundigt kendskab til Active Directory administration
  • Kendskab til SQL, CRM og CMS
  • Evne og lyst til selvstændigt, efter aftalte rammer, at træffe beslutninger for organisationens fremtidige IT anvendelse
  • Erfaring med leverandørstyring og opfølgning
  • MCSE Certificeret eller tilsvarende. CCNA er også ønskelig, men ikke noget krav
  • Engelskkyndig i skrift og tale

Personlige kvalifikationer

  • God selvledelse
  • Positiv indgang til opgaver og mennesker
  • Initiativrig
  • Bevarer overblikket i en mangfoldig hverdag

Her er tale om en stilling, hvor du vil få stor mulighed for at præge din egen dagligdag. Det indebærer, at du arbejder selvstændigt, træffer de nødvendige beslutninger og har god sans for prioritering af egne opgaver.

Scion DTU tilbyder dig
Et positivt og spændende job, hvor vi lægger vægt på kvalitet og fleksibilitet, så både kolleger og kunder i forskerparken får en god oplevelse. I Scion DTU tager vi det hele menneske alvorligt. Vi har en uformel omgangstone samt en lønpakke med en række fordele, f.eks. sundhedstjek, motionstilbud, uddannelsesmuligheder, sociale arrangementer mv.

Yderligere information om stillingen fås hos direktionsassistent Marie Friis Madsen på telefon 88 70 88 74. Ansøgning vedlagt CV og evt. billede, mrk. "Systemadministrator (IT-Jobbank)", sendes senest 14. september til hr@sciondtu.dk eller til Scion DTU a/s, Diplomvej 381, 2970 Hørsholm, att.: Vicedirektør Jytte Spaniel.

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.