Systemudvikler til Semler IT

Arbejdssted: Glostrup

 

Vi søger en erfaren udvikler, der kan deltage i at videreudvikle vores mainframe-baserede importør- og forhandlersystemer.

Jobprofil
Dine primære arbejdsopgaver vil være at deltage i videreudvikling og modernisering af Semler Gruppens importør- og forhandlersystem. Du vil blive involveret i opgaverne fra start til slut og blive medansvarlig for teknisk design, herunder datamodeller og programmering samt test af løsninger i henhold til designoplæg.

Jobbet indebærer også udarbejdelse af nødvendig dokumentation af applikationer og overlevering til driftsafvikling. Har du interesse for projektledelse og opgavestyring, kan der også blive mulighed for dette.

Personprofil
Vi søger en person, der har solid erfaring med systemudvikling i et mainframe miljø. Vi forventer, at du har erfaring inden for en eller flere af følgende teknologier:
PL1, EGL, XML, DB2, WMQ, CICS, RDz, web-services og SCRUM/agile udviklingsmetoder.

Som person er du analytisk, metodisk og struktureret og kan omdanne forretningsmæssige behov til brugervenlige og solide løsninger. Du er god til at estimere en opgave og du tager selv ansvar for at løse den indenfor den aftalte tid og kvalitet. Du er udadvendt, fungerer godt i et team og kan lide at dele viden med andre. Da du kommer til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor forretningskravene hurtigt kan ændres, er fleksibilitet og overblik nødvendigt for at løse opgaverne. Endelig ser du muligheder og udfordringer frem for problemer.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job med mange udfordringer i en erfaren organisation med et spændende miljø og gode kolleger. Du bliver en del af et team på 15 udviklere og projektledere, der har ansvaret for Semler Gruppens systemportefølje. Der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Ansøgning
Søg venligst online via linket "Send ansøgning" her på siden.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Torben Andersen på telefon +45 43288008 eller email: tan@semler.dk

Ansættelsesdato er snarest muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende

Send ansøgning


Semler IT er en af Danmarks største it-leverandører inden for bilbranchen med næsten 40 års brancheerfaring. Vi leverer it-løsninger til bilforhandlere og importører og fokuserer på at udvikle effektive løsninger, der skaber vækst og værdi for vores kunder. Semler IT er i fortsat vækst, og for at styrke vores position og realisere vores vækststrategi, søger vi derfor flere dygtige kollegaer, der har lyst til at arbejde med de nyeste teknologier.

Vi er en del af Semler Gruppen, en dansk, familieejet koncern i bilbranchen, der importerer og markedsfører bilmærkerne Volkswagen person- og erhvervsbiler, Audi, SEAT, SKODA og Porsche. Læs mere på www.semler-it.dk.

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.