Om os
Siemens Infrastructure and Cities tilbyder innovative og bæredygtige løsninger til byers infrastruktur. Løsningerne omfatter teknologi til transport, bygninger og sikkerhed, energidistribution og Smart Grid applikationer. Udviklingen af bæredygtig teknologi til byer sker i et tværorganisatorisk samarbejde mellem Siemens divisionerne: Mobility, Power Distribution og Building Technologies. På verdensplan arbejder ca. 87.000 Siemens medarbejdere med området, heraf er vi ca. 500 i Danmark.
Siemens Power Engineering er en afdeling i Infrastructure and Cities, og vi fungerer som know-how base og støttefunktion for projekter til divisioner og forretningsenheder i Siemens. Afdelingens opgaver spænder over alle el-relaterede opgaver: El-teknik, fjernkontrol, relæbeskyttelse, Smart Grid, stærkstrømskonstruktion, automationsprojekter samt softwareudvikling. Vi arbejder primært projektorienteret og er samlet i faglige miljøer, hvor den enkelte indgår i projektgrupper fra opgave til opgave.
Dine opgaver og udfordringer
Vi har øget aktivitet til projektering og konstruktion af høj- og mellemspændingsanlæg samt vindmølleplatforme og Smart Grid. Derfor søger vi en Elektriker/Teknisk assistent med erfaring inden for lavspænding og mellemspænding. I jobbet vil du indgå i et samarbejde med vores ingeniører til afklaring af kundens krav og specifikationer, kalkulation og tilbudsarbejde, dokumentation, sagsbearbejdning, produktionsopfølgning samt gennemførsel og idriftssættelsessupport.
Kendskab til AutoCAD og el-tekniske programmer såsom ELCAD vil være en fordel, da opgaven vil indeholde udformning af dokumentation, opretning af tegningsmateriale samt adhoch opgaver.
Du får en stor kontaktflade til Siemens øvrige afdelinger i Danmark og udlandet, samt kontakt til vores underleverandører.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Konstruktion, produktionsopfølgning samt idriftssættelsessupport
- Udarbejdelse af El-diagrammer i ELCAD samt mekanisk konstruktion i AutoCAD
- Support til vores ingeniører i Power Engineering
- Udarbejdelse af dokumentation
Dine kvalifikationer
Du har en uddannelse som elektriker/Teknisk assistent eller tilsvarende med 3 - 5 års erfaring fra området.
Endvidere ønsker vi at:
- Du er vant til at arbejde i projektteams
- Du er vant til selvstændigt at tage ansvar for opgaverne
- Du er udadvendt og tillidsvækkende
- Dit tekniske fundament er i orden, og du kan overskue stærkstrømsanlæg alene eller sammen med andre
- Du er åben for nye ideer og teknikker, og har lyst og evne til at medvirke til forbedringer og optimeringerDu skal kunne bevare overblikket i pressede situationer
- Du er god til engelsk og eventuelt tysk
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer.
Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål.
Vi prioriterer ansvarlighed for vores medarbejderes sundhed og trivsel og tilbyder mange medarbejdergoder såsom sundhedstjek og træningsfaciliteter. Vi har desuden favorable pensionsforhold med helbredssikring for dig og din familie, og vi arbejder med work-life balance for at skabe gensidige, fleksible arbejdsforhold.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Systemchef Ole Thing på tlf. 4477 4714.
Send din ansøgning elektronisk snarest da ansøgningerne behandles løbende.
Ansøg ved at trykke på dette link
Om Siemens Siemens har stærke traditioner for innovation af elektroteknik og teknik. I mere end 160 år har vi udviklet og leveret produkter, løsninger og services, der har været med til at forme fremtiden. Løsningerne omfatter innovative og bæredygtige teknologier til industri, energi, sundhed, infrastruktur og storbyer. På verdensplan har Siemens 336.000 medarbejdere, hvoraf 30.100 er beskæftiget med forskning og udvikling såvel internt som sammen med universiteter. I 2010 stod Siemens for ca. 8.800 opfindelser. I dag er de største udfordringer afledt af de fire megatrends: voksende megabyer, klimaændringer, øget levealder og globalisering. Siemens leverer med sine innovative kompetencer og internationale erfaring, miljøvenlige svar på de udfordringer, der følger med de fire megatrends. I Siemens A/S er vi ca 1.500 medarbejdere og vi har hovedsæde i Ballerup.