Stillingen
Du vil få det daglige ansvar for virksomhedens web-platform, herunder implementering af nyt hardware på drifts- og udviklingssiden samt stå for optimeringen af et større antal web-applikationer gennem anvendelse af moderne web-accelerator i et Open Source miljø. Du vil komme til at arbejde under Linux/Ubuntu, med Windows Server 2003 og 2008, IIS 6 og 7 og MS SQL. Arbejdet vil primært foregå i Danmark, men nordiske projekter med lidt, spændende rejseaktivitet vil forekomme. Et vigtigt element i din dagligdag vil være kendskab til webhosting, og ud over Microsofts produkter vil du også skulle håndtere Linux, Apache m.fl. En udviklende og spændende stilling, hvor du stå for etablering og vedligeholdelse af test- og udviklingsplatformen samt dokumentation af den tekniske platform. Sikkerhed, backup og genskabelsesmuligheder ligger også under dit ansvarsområde.
Personen
Er du ”danmarksmester” i web-hosting, - eller noget der ligner -så er det dig vi søger. Du har igennem nogle år arbejdet med web-optimering og her opnået en stærk forståelse for web-hosting og web-servere. Du kender til databaser og filsystemer og er velbevandret inden for sikkerhedsproblematikkerne i offentligt tilgængelige servere. Du kender til Linux, Ubuntu, Apache, NGINX, MySQL, MS SQL, Windows Server 2003 og 2008 eller i hvert fald til de fleste af disse begreber/værktøjer. Web-hosting og Linux er det vigtigste. Du er god til at dokumentere og analysere eksisterende miljøer og kan udvise handlekraft og beslutsomhed. Du har ry for at være god til at kommunikere med andre, er målrettet og energisk, og du kan begå dig både på dansk og engelsk i skrift og tale. Du har det fint med det til tider kan gå lidt stærkt og fungerer også under pres og i stressende situationer.
Virksomheden tilbyder
Masser af spændende og specielle udfordringer i relation til drift af web-applikationer og web-optimering. En absolut attraktiv løn med pensionsordning og diverse benefits. Samarbejde med dygtige,engagerede kolleger i et helt igennem professionelt miljø.
Ansøgning
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem
til at modtage din ansøgning snarest muligt. Søg stillingen ved at udfylde oplysningsskemaet på www.scr.dk og send
evt. dit CV via e-mail. Kontakt Skandinavisk Computer Rekruttering telefonisk og få yderligere oplysninger.
Kontaktperson: Keld Holmen Møller / Carsten Leth
Telefon: 86184044 E-mail: khm@scr.dk / cl@scr.dk
Ref. nr.: I/5017/KHM