TV 2 søger dedikeret databaseudvikler

Arbejdssted: København SV

 

Vil du være en del af Danmarks Største Fællesskab?

TV 2|Teknik har en ledig plads i det team, der har ansvaret for TV 2s salgssystemer og booking af reklamer på bl.a. TV og tv2.dk. Vi mangler dig, hvis du brænder for at lave forretningssystemer, der skaber værdi. Og hvis du tænder på at være i et dynamisk miljø - tæt på beslutningstagerne.

Ansvars- og jobområder
Du vil indgå i et mindre team af medarbejdere, der alle dedikeret arbejder med udvikling og support af TV 2s salgssystemer. Du får en central plads på et stærkt udviklingshold, der holder TV 2s salgsplatform i front.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Udvikling af ny funktionalitet i eksisterende software via stored procedures
  • Vedligeholdelse af eksisterende stored procedures
  • Udvikling af BI løsninger til forretningsenhederne
  • Sparring med forretningsenhederne omkring nye løsninger
  • Ansvarlig for kvalitet og holdbarhed af løsningerne

Personprofil
Du er først og fremmest programmør - du kan lide at kode, og du kan lide at skrive det. Du er udadvendt og ser positivt på dagens udfordringer. Du har sans for, hvordan en forretning hænger sammen og har mod på at arbejde med kompliceret forretningslogik. Du er selvfølgelig fuld af godt humør og sætter en ære i at levere holdbare løsninger.

Du kan have flere år på bagen som systemudvikler, programmør eller databaseudvikler. Men du kan også være nyuddannet, med programmeringsbaggrund.

Følgende kompetencer anses som en fordel:

  • Erfaring med udvikling af forretningslogik i stored procedures (Microsoft SQL)
  • Generelt kendskab til Microsoft SQL Server (2005/8)
  • Kendskab til SSRS, SSIS og SSAS
  • Kendskab til kuber og avancerede datastrukturer
  • Erfaring med traditionel programmering i et Microsoft miljø - gerne .NET
  • Kendskab til VBA

Du skal være indstillet på at arbejde i en spændende virksomhed, hvor tingene går stærkt med at holde en af Danmarks mest ekspanderende salgsplatforme i luften.

Vi tilbyder
Et spændende, udfordrende og varieret job i et dynamisk miljø med fleksible arbejdstider og gode arbejdsvilkår.

Arbejdsstedet er Teglholmen i København.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Troels Munch på mail trmu@tv2.dk, eller telefon 30 10 02 80.

Din ansøgning
Ansøgning vedhæftet CV sendes til på mail til MSProgrammoer@tv2.dk, mærket "Udvikler".

Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem. Tiltrædelse snarest muligt.

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.