Udviklingsingeniør til Embedded Systems
Kan du se den faglige udfordring i at hjælpe os med at håndtere de mange tusinde indstillingsmuligheder, et moderne høreapparat har i dag? Så er det dig vi skal bruge til at håndtere og implementere alle disse muligheder på en struktureret måde i forbindelse med udvikling og test af morgendagens state of the art høreløsninger til gavn for mennesker verden over?
Configuration Management til Embedded Systems
Som udviklingsingeniør bliver du en del af Oticons afdeling for Embedded Systems, som består af 57 dedikerede kollegaer. Du kan se frem til at prøve kræfter med mange forskelligartede opgaver, men dine primære ansvarsområder vil være håndtering og implementering af konfigurationer til vores embedded systemer (configuration management). Derudover vil du få mulighed for at deltage i udviklingen og verifikationen af disse.
Opsummerende vil dine primære opgaver være
- Håndtering og implementering af konfigurationer (configuration management)
- Udvikling og beskrivelse af processerne omkring "configuration management" af vores konfigurationer på tværs af organisationen (inkl. bl.a. fejlhåndtering og release management)
- Deltagelse i test af disse konfigurationer (black box test)
I denne stilling vil du være et centralt omdrejningspunkt for udviklingen på tværs af vores organisation, og du vil dermed få snitflader til mange faggrupper i det daglige arbejde. Du bidrager med specifikationer og arbejder med arkitekturen i forbindelse med de værktøjer som anvendes til håndtering af konfigurationerne. Dermed får du unik mulighed for at præge et spændende område som er under konstant udvikling.
Ingeniør med baggrund i elektroakustik eller signalbehandling
Til denne stilling er vi på udkig efter en kandidat, som har en baggrund som civil- eller diplomingeniør indenfor elektronik. Vi ser endvidere meget gerne, at du har erfaring inden for disse områder:
- Akustik eller digital signalbehandling
- Test
- Configuration management (version styring)
Erfaringen kan evt. stamme fra et par års ansættelse inden for fx SW-branchen, telekommunikation, medicoteknik eller audiobranchen. Har du endvidere erfaring med databaser, højniveauprogrammering, XML, SysML og Scrum, er det en yderligere fordel.
Din arbejdsstil er kendetegnet ved en høj grad af systematik, som i kombination med et analytisk og struktureret mindset sørger for, at du altid har det forkromede overblik uden at miste sansen for detaljen. Du tænker selvstændigt og er ikke bange for selv at løbe med de bolde, du griber. Du er dog samtidig en god teamplayer, som sørger for at inddrage dine kollegaer og klart anerkender værdien af vidensdeling.
Vi tør gøre en forskel
Sammen med dygtige kolleger, der værdsætter at gøre en forskel, får du mulighed for at sætte dit fingeraftryk på morgendagens løsninger. Vi er på forkant med den nyeste teknologi og arbejder hele tiden på at forbedre høreløsningerne, så vores kunder kan skabe merværdi for brugerne, og vi kan styrke og udvikle forretningen. Du kommer til at arbejde i en international virksomhed i vækst, hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et dynamisk miljø, som er baseret på tillid og åbenhed og en stærk vilje til sejr.
Vil du være en del af teamet?
Så send din ansøgning allerede i dag, da vi screener ansøgere løbende.
Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas Duer på telefon: 3913 8632
Læs mere om Oticon på www.job.oticon.dk
Søg jobbet online via dette link
500 millioner mennesker har et høretab. Det er Oticons ambition, at vores kunder - høreklinikker i hele verden - foretrækker at bruge vores produkter til mennesker med nedsat hørelse. Oticon er blandt de tre største i branchen, og i Danmark er alle 1.300 medarbejdere via passion, engagement og faglig ekspertise med til at udvikle verdens mest innovative høreapparater. Oticon er en virksomhed i vækst og 97 % af vores omsætning ligger uden for Danmark. Vi er en del af William Demant Holding koncernen med mere end 7.100 medarbejdere og en omsætning på næsten 7 mia. kr.