Vær med til udvikle fremtidens jernbane

Arbejdssted: Kolding / Århus / Allerød / Ørestad

 

NIRAS' aktiviteter inden for jernbaneområdet er i en rivende udvikling, og der er i dag mere end 100 medarbejdere, som arbejder med jernbaner. Som led i denne udvikling søger vi ingeniører til vore forretningsenheder i Jylland (Kolding og Aarhus) og på Sjælland (Allerød eller Ørestad) til løsning af en række store jernbaneprojekter.

Vi medvirker ved alle jernbaneprojektets faser, såvel under planlægning, projektering, udførelse, drift og vedligeholdelse. Vore kompetencer omfatter en lang række fagdiscipliner, herunder rullende materiel, baneteknik, anlægsteknik, konstruktioner, stationer, miljøteknik og økonomiske analyser.

Jobbene
Der er tale om flere ledige ingeniørstillinger med forskellig geografisk placering. Fælles for stillingerne er, at du som medarbejder på jernbaneområdet kommer til at indgå i et stærkt team med mange erfarne, engagerede og fagligt højt kvalificerede kollegaer.

Vi søger såvel senior- som juniormedarbejdere samt både projekterings- og feltfolk til planlægnings-/projekteringsfaserne, til byggeledelse og til tilsyn under udførelse. Vi søger inden for følgende områder:

  • Jord, afvanding og ledninger
  • Jernbanesikkerhed / RAMS
  • Sporanlæg
  • Sikrings- og togkontrolsystemer, herunder gerne ERTMS
  • SRO/fjernstyring
  • Elektrificering, køreledningsanlæg og/eller el-forsyningsanlæg
  • Byggeledelse og tilsyn

Da vi i NIRAS har mange spændende projekter i gang inden for jernbaneområdet, skaber det mulighed for, at du selv kan præge dit arbejdsområde, og vi drøfter gerne særlige idéer til din fremtidige udvikling og karriere.

Din profil
Vi søger flere profiler og erfaringsniveauer, dog alle med erfaring fra baneområdet. Grundlæggende for alle stillingerne lægger vi vægt på, at du:

  • er uddannet ingeniør eller lignende og har minimum 3 års erfaring, gerne mere, inden for baneområdet
  • har et stort fagligt engagement og gode kompetencer på et eller flere af ovennævnte områder
  • har lyst til at udvikle dine kompetencer og dit netværk
  • er udadvendt og evner at skabe gode kunderelationer
  • har personligt engagement samt høj grad af ansvarlighed og selvstændighed

Det er desuden en fordel, hvis du har evner og interesse for markedsføring, samtidig med at du har lyst og kompetencer til at medvirke ved løsningen af de konkrete projekter.

Endvidere er det vigtigt, at du kan identificere dig med NIRAS' værdier "Vi lytter - Vi lærer - Vi leverer", som er grundlaget for vores adfærd og måde at drive forretning på.

Vi tilbyder
I NIRAS har vi god tradition for at arbejde sammen på tværs af organisatoriske enheder, geografi og fag grupperinger. Du får derfor en unik mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer i et inspirerende samarbejde med dygtige kollegaer, hvor du selv har stor indflydelse på din udvikling, dine arbejdsopgaver og din hverdag.

Du får således:

  • gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer i et projektorienteret, fagligt miljø og i et inspirerende samarbejde med dygtige kollegaer
  • et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor du i høj grad har indflydelse på din udvikling, dine arbejdsopgaver og på tilrettelæggelse af dit arbejdsliv
  • gode ansættelsesforhold med tryghedsordning og fleksible personalegoder samt en løn, der vil matche dine kvalifikationer

Ansøgning og ansættelsessamtaler
Send os ansøgning og cv (helst som én samlet fil) senest den 01.03.2012 til:
Jylland: Sekretær Anne-Mette Kristensen, met@niras.dk
Sjælland: Forretningschef Jan Kragerup, jkr@niras.dk
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende. Tiltrædelse efter aftale.

Ved ansøgning: Skriv venligst at du har set jobbet hos IT-Jobbank.