It-karriereJobsøgning

Du finder dit næste job på farten

En af de mest tydelige og markante trends i jobsøgningen i disse år er, at der sker en voldsom vækst i brugen af smartphones og tablets. Det vil sige, at jobsøgende i stigende grad søger og finder ledige stillinger fra mobile enheder, og det er noget som bestemt også kan ses på antallet af kandidater der besøger it-jobbanks mobilsite.

I december måned 2013 var der hele 50% flere besøg på it-jobbanks mobilsite end året før, og i dag kommer hvert femte besøg på it-jobbank fra en mobil enhed.

Når vi går yderligere i dybden med trafiktallene, afslører de nogle helt klare tendenser i forhold til, hvornår på dagen mobilen for alvor er i brug.

It-folk søger nyt job i arbejdstiden

Vores data giver et tydeligt billede af, at langt de fleste besøg fra mobile enheder kommer om morgenen – typisk mens man er på vej til jobbet, hvor kandidater ser hvilke nye ledige it-stillinger, der er kommet online. Herefter daler mobiltrafikken, mens antallet af besøg fra stationære computere og laptops begynder at stige for at toppe lige før og omkring frokost.

Den mest åbenlyse forklaring er, at mange simpelthen vælger at søge nyt job i arbejdstiden. Vi finder de interessante og relevante stillinger fra mobile enheder over morgenmaden eller på vej til jobbet, og så vælger vi at ansøge dem fra desktop-computere i løbet af arbejdsdagen. Bemærk det fortsatte fald i besøg i aftentimerne, hvilket tydeligt indikerer, at vi foretrækker at lede efter job og søge nyt job, mens vi er på arbejde fremfor i fritiden.

Generel stigning i trafikken fra mobile enheder

Erhvervsstyrelsens telestatistik for 2013 viser i øvrigt en generel stigning i datatrafikken fra mobile enheder på 126,6% fra første halvår 2012 til første halvår 2013, og tendensen fortsætter.

Hent it-jobbank som app

it-jobbank findes selvfølgelig også som app og kan hentes gratis:

Læs også