It-karriereJobsøgning

Her er ko­despro­ge­ne, der giver dig jobbet

Ikke alle kodesprog er lige populære blandt arbejdsgiverne. Derfor giver det god mening at lære netop dem, der hjælper dig med at få drømmejobbet. Her er kodesprogene, der er mest efterspurgte blandt virksomhederne.

Der er størst sandsynlighed for, at erfaring med kodesprogene SQL, Java og JavaScript hjælper dig med at få jobbet. Det viser en undersøgelse fra den amerikanske kodeplatform CoderDojo.

Men efterspørgslen efter it-folk med kendskab til SQL og Java er ikke kun et amerikansk fænomen. Det gælder også her i Danmark.

De mest efterspurgte kodesprog i danske jobannoncer

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggjorde tidligere i år en analyse, der viser de kodesprog, der efterspørges i danske jobannoncer.

Her var SQL, Java og .Net de mest anvendte kompetenceord, der relaterer sig til programmering. På en fjerde- og femteplads var kompetencer inden for spilværktøjet Unity og JavaScript.

Unity var det programmeringsrelaterede ord, der havde størst vækst i perioden 2011-2015.

Mest efterspurgte kodesprog

Ifølge CoderDojo

  1. SQL
  2. Java
  3. JavaScript
  4. C#
  5. C++
  6. Python
  7. PHP
  8. Ruby on Rails
  9. iOS/Swift

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

  1. SQL
  2. Java
  3. .Net
  4. Unity
  5. Language
  6. JavaScript
  7. CSS
  8. HTML
  9. Windows

Læs også