Hvad skal du have i løn?

Ifølge eksperterne får du nemlig slet ikke jobbet, hvis du sælger dig selv for billigt. Forvirret? Læs alt om din lønforhandling, og hvordan du hiver hver en krone ud af din arbejdsgiver.

Man kan efterhånden ikke åbne en avis eller tænde for fjernsynet, før man bliver bombarderet med ord som finanskrise, gæld, nedskæringer, røde tal og bankerot. Ord der for de fleste lægger en naturlig dæmper på kamplysten, når de skal forhandle løn til en jobsamtale. Men for de virkelig snu betyder den økonomiske krise ligeså meget som det, de uforberedte får ud af en lønsamtale: Ingenting.

Det kan måske være fristende at sælge sig selv et par tusinde kroner billigere end normalt for at komme tættere på et job, men i virkeligheden har det præcis den modsatte effekt. Det fortæller lønforhandlingsekspert og forfatter til bogen Lønforhandling for kvinder, Solveig Schmidt.

"Man skal huske, at arbejdsgivere ikke først og fremmest går efter at ansætte den billigst mulige kandidat. Det er en fejl, jeg møder specielt i tider ved stor arbejdsløshed. Det er ikke fordi arbejdsgivere ikke interesserer sig for penge, men hvis man prøver at sætte sig i deres sted, så er noget af det allerdyreste for en arbejdsgiver at få ansat den forkerte. Det giver uro, og de skal ud i en fratrædelsesaftale, og så skal de starte forfra. Så de leder først og fremmest efter den profil, der passer bedst til stillingen."

Det er med andre ord sød musik i ørene på dig, der skal til jobsamtale og gerne vil have den løn, du fortjener. Du bliver, i modsætning til hvad mange tror, ikke belønnet for at spille defensivt ud og tilbyde dig selv til en dårlig løn.

"Det er vigtigt, at man ikke slår på, at man er billig, for det stinker af, at man bare vil have et job. Når de så har fundet en håndfuld, der kan være interessante, så vil de gerne have dem billigst muligt. Men arbejdsgiverne er ikke optaget af at spare 2000 kroner og så få ansat den forkerte," siger Solveig Schmidt.

Sådan spiller du ud

Dermed ikke sagt at du allerede kan gå ud og investere i Børge Mogensen-sofaen og hænge en Bang & Olufsen op på endevæggen, hvis du er kaldt til jobsamtale. En grundregel indenfor lønforhandling hedder, at man skal være ambitiøs og realistisk. Den sidste del henter man fra en grundig forberedelse hjemmefra.

Det siger sig selv, at du via lønstatistikker eller fagforeninger finder ud af, cirka hvor du ligger, og hvis det er muligt at tale med en, der kender firmaet, du søger arbejde i, har du allerede bedre kort på hånden.

Men hvad du skal spille ud med til jobsamtalen, afhænger også lidt af, hvor kold du føler, du kan tillade dig at være, og så bruge det gamle trick med at fortælle om din gamle løn - plus 10% naturligvis.

"Jeg fik i mit tidligere job 42.000 kroner, og nu forventer jeg at få noget mere. Hvis man siger det, så ved de, at din smertegrænse er 42.000. Hvis du kun fik 38.000 kroner, kan du gamble og sige, at du forventer at få 42.000, fordi det ligger du på nu. Men man skal også passe på med at lyve. Det kan man jo blive fanget i senere," fortæller Lisa Dalsager - juridisk konsulent og underviser i lønforhandling hos PROSA.

Visse arbejdsgivere gør meget ud af, at den første lønforhandling efter din ansættelse kun er få måneder væk. Og en del af deres forhandling kan ligefrem være, at man får mulighed for en lønforhandling tidligere end de andre medarbejdere, men det er ikke nødvendigvis noget man skal juble over.

"Man skal huske, at det er meget sværere at forhandle lønnen op, når man først er i virksomheden, så derfor er den første lønforhandling til jobsamtalen utrolig vigtig," siger Lisa Dalsager.

Det hjælper også at have is nok i maven til at spille poker og reagere på din 'modspillers' mimik og udtagelser, da det giver et godt fingerpeg om, i hvilken retning du eventuelt har skudt forkert.

"Når man spiller ud med et tal, kan man som regel hurtigt afkode, om det faldt i god jord eller ej, og så kan man jo efterfølgende tage sit tal og gøre det til inklusiv pension og en række andre ting, eller man kan gøre det eksklusiv pension. Hvis man spiller ud, og de ser alt for glade ud, kan man sige 'ja, så går jeg ud fra, at der er ligger en 18 procents pensionsordning oveni'. Så når man først har spillet et tal ud, er spørgsmålet, hvad det tal rummer," fortæller Solveig Schmidt.

Fryns på bordet

Hvis kampen om de kolde kontanter alligevel er gået helt i hårdknude, behøver du ikke strække gevær og acceptere et nederlag. Så er det bare med at rette fokus på noget af alt det fryns, som virksomheder i dag tilbyder deres medarbejdere. Tallet på lønsedlen er selvfølgelig vigtigt, men eksempelvis fri telefon kan være et fremragende tilskud. Hvis du for eksempel får dækket en mobilregning på 500 kroner om måneden, skal du tjene næsten det dobbelte for at hente det ind via lønnen.

"Kan I ikke få enderne til at nå sammen, kan man også sige 35 timer om ugen i stedet for 37. Eller bede om en sjette ferieuge. Men husk lige at undersøge om virksomheden allerede giver den sjette ferieuge. Det er så dumt at forhandle om noget, du allerede får," siger Lisa Dalsager.

Det er ifølge eksperterne kun fantasien der sætter grænsen for, hvad man kan forhandle om, men det er vigtigt at huske på, at det netop er en forhandling og ikke en konflikt. De kan være hårde i filten på den anden side af bordet, men det betyder bare, at I er ved at vende og dreje mulighederne.

"Det er okay at kæmpe lidt for sin sag. Det har stor betydning, om man tager noget som et udspil eller som det endelige svar. Hvis man ikke slås for sagen, så går man glip af de sidste par tusinde," siger Solveig Schmidt.