Find job

Backender med fokus på Sitecore. IT-konsulenter til Kraftvaerk

Kraftvaerk har travlt og søger derfor dygtige IT-konsulenter til at styrke vores teams i både København og Aarhus. Lige nu søger vi dig, der har stor udvikler erfaring med Sitecore.

Vi søger dig, der kobler din tekniske udviklerfaglighed med din evne til at forstå sammenhængen i kundens forretning. Det vigtigste er, at du motiveres af både at have fingrene i koden og af at sparre med kunden.

Om dig

Du er en erfaren konsulent/udvikler, der har god erfaring med Sitecore. Du har solid erfaring med at udvikle kundernes forretning via din forretningsforståelse, din evne til at bygge videre på kundernes ideer, samt ikke mindst din lyst og evne til at kommunikere med kunderne.

Du formår altid at se løsningerne fra kundens synsvinkel og synes godt om at etablere gode og langvarige relationer med dem.

Vi forventer at:

  • du har en relevant uddannelse indenfor softwareudvikling fra fx ITU eller DTU
  • du har + 3 års erfaring med at udvikle web- og integrationsløsninger
  • du taler både dansk og engelsk flydende
     

Som menneske er du venlig, selvstændig, udadvendt, energisk og kan godt lide at tænke i nye baner. Du tøver ikke med at præsentere kunderne for dine tanker og ideer, der kunne forbedre og udbygge deres løsning.

Om jobbet

Dit job har to primære funktioner: udvikling af software samt kundekontakten/rådgivning. Du kommer til at arbejde i et internationalt miljø med et højt fagligt niveau og skal arbejde tæt sammen med dine finske og russiske kollegaer. Vi er et Microsoft-hus og bruger derfor primært Microsoft-teknologier men ikke udelukkende. Du kan se meget mere på kraftvaerk.com.

Om Kraftvaerk

Kraftvaerk har fokus på integrationer og innovative forretningsløsninger, der lever op til kundens specifikke behov. Vores speciale er integreret e-handel, portaler og websites. Vi arbejder med kunder inden for alle brancher og har fornøjelsen af at hjælpe fx Falck, Q8, Industriens Pension, DSB og mange andre spændende kunder. Hos os får du en udfordrende hverdag i et passioneret udviklingsmiljø med et højt fagligt niveau.

Du bliver en del af en succesfuld virksomhed i vækst, der altid har vist gode resultater. Du får knap 100 meget kompetente kollegaer, som har et godt sammenhold og et kreativt udviklingsmiljø med et højt fagligt niveau. Vi arbejder i åbne og flotte, nye lokaler på Islands Brygge i København og har ydermere kontorer i Aarhus, Skt. Petersborg og i Helsinki.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Karina Astrup
karina.astrup@kraftvaerk.com
Tlf.: 22 22 70 06
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København eller Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.