Find job

Driftstekniker til stort datacenter med de nyeste teknologier

Kan du sikre god kvalitet og høj oppetid?

Vil du bruge din tekniske viden i et super kompetent team, hvor du arbejder med de nyeste teknologier? Så har vi et rigtig godt job til dig. Hos DSV bliver du en del af et team af friske og fagligt opdaterede kolleger. Sammen skal I administrere DSV’s globale datacenterinfrastruktur - hele pakken, fra kabling af power, pds og fiberkabler til montering og udskiftning og service af udstyr. Glæd dig til et job, hvor vi løfter i flok, og hvor vi er enige om, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Arbejdssted er vores datacentre i Københavnsområdet. Du skal kunne bruge egen bil i jobbet til kørsel mellem centrene.

Klargøring af infrastruktur til montering af nyt it-udstyr

Som driftstekniker er dit og kollegernes mål helt klart: I varetager den daglige drift i datacenteret og sikrer stabilitet og performance. Helt konkret, så skal du være med til at klargøre infrastruktur til montering af nyt it-udstyr. Du følger processerne, så vi gør det rigtigt første gang - hver gang. På den måde er du med til at sørge for, at vores leverancer har en kvalitet i verdensklasse. For at lykkes, skal du bl.a.:

  • Montere og kable hardware
  • Assistere ved overvågning, servicering, fejlsøgning og nedbrud
  • Optimere eksisterende infrastruktur
  • Udarbejde, opdatere og vedligeholde den nødvendige dokumentation
  • Overvåge og administrere applikationer
  • Være teknisk specialist i projekter af varierende størrelse
     

Du sørger for at levere til tiden, så vi altid har et stabilt miljø med høj oppetid, som gør, at vi er i stand til at agere inden for kort tid.

Du kommer til at indgå i en 24/7 vagtordning 1 uge ad gangen.

Selvstændig og fleksibel tekniker med ITIL-viden

Via dine tidligere jobs har du oparbejdet solidt kendskab til it-elektriske installationer inklusive pds og fiberkabling, og du har flere års erfaring med ITIL og change management processer. Du er kvalitetsbevidst og grundig og ved, at selv mindre nedbrud kan koste virksomheden dyrt. Du er kendt for at tage ansvar for dine opgaver og arbejde struktureret – og du har styr på dine processer og metoder.

Det ligger naturligt for dig at tage initiativer på egen hånd, og med din strukturerede arbejdsform sørger du også for at følge dine opgaver helt til dørs. Det betyder samtidig, at du er vant til at dokumentere dine opgaver og forstår vigtigheden heraf. Du kan lide at være en del af et hold, hvor du og kollegerne åbent deler viden og erfaringer, og hvor fleksibilitet er nødvendigt for at levere varen. Sidst, men ikke mindst, skal du kunne engelsk skriftligt og mundligt.

Bliv en del af en international IT-organisation i verdens 4. største transport- og logistikvirksomhed

Vi er den største transport- og logistikvirksomhed i Danmark og den 4. største transport- og logistikvirksomhed i verden. Du bliver en del af en international og handlekraftig koncern, som drives frem af viljen til vækst og modet til forandringer. Dagligdagen er præget af et fokus på vækst, udvikling og gode resultater.

Mere information og ansøgning

Vil du have mere information omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleader for Datacenter Services Carsten Danner på tlf. 43 20 30 40. Vi behandler indkommende ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest. Vi glæder os til at modtage den.


Global Transport and Logistics

Vi leverer dagligt transport- og logistikløsninger til tusindvis af virksomheder i over 80 lande fordelt på seks kontinenter. Vi har en global rækkevidde, men vores kontorer og medarbejdere er altid tæt på kunderne. Læs mere på www.dk.dsv.com.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Københavnsområdet

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.