Find job

Scrum Master til nogle af Danmarks største mediesites

ONE IT i Aller Media A/S søger en Scrum Master, der også skal fungere som teamlead for to Drupal udviklingsteams. Du bliver ansvarlig for gennemførelse af vores mange spændende digitale projekter. Du kommer til at indgå i et nordisk udviklingsteam, og skal samarbejde og koordinere projekter for Aller Media A/S.

Opgaver/ansvar

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores Product Owners og vores digitale brands. Du skal kunne forstå forretningens krav, og sikre at kravspecifikationer følges og tidsplaner holdes, ligesom du skal være motivator for vores Drupal Teams, der laver sites for vores brands i ugeblad- og magasinbranchen.

Du brænder for Scrum, og kan motivere teams til at yde deres bedste og blive bedre i processen.

Jobbet kræver

  • Du er udadvendt, og kan guide og motivere teams i henhold til Scrum processen
  • Du kan drive en kontinuerlig forbedring af vores teams
  • Du arbejder struktureret og bevarer overblikket
  • Du har god erfaring med at arbejde med processer og kan opbygge arbejdsgange i en organisation
  • Du er udadvendt og opsøgende, og vil for alt i verden fjerne forhindringer i vejen for teamets fremdrift
  • Du arbejder struktureret, og kan holde hovedet koldt i pressede situationer.
     

Hvem er du?

Du er forretningsorienteret og som person arbejder du struktureret. Du har ingen problemer med at arbejde i en verden, der forandrer sig hele tiden. Du skal kunne arbejde selvstændigt, og drive udviklingsprocesserne i alle Scrum faserne.

Da du kommer til at have mange kontaktpunkter, er det vigtigt, at du har en personlighed, der kan lide at samarbejde bredt og helhedsorienteret med både udviklere og vores brands, ligesom det er vigtigt at kunne gå på kompromis for at komme i mål.

Da du skal arbejde i en nordisk organisation, er det vigtigt at du taler og skriver engelsk flydende.

Vi tilbyder dig til gengæld et alsidigt og spændende job i et kreativt og uformelt miljø, hvor vi har fokus på personlig og professionel udvikling.

Din daglige arbejdsplads ligger i centrum af København, men rejser til de forskellige nordiske lande kan forekomme.

Kontaktperson

Har du spørgsmål til stilingen, er du velkommen til at kontakte GroupManager Jens E. Hummelmose på mail jens.hummelmose@aller.com.

Ansøgning

Send din ansøgning via ansøgningsknappen nederst på siden.

Stillingen besættes hurtigst muligt, når den rette kandidat findes.

Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger sendt via vores online rekrutteringssystem.

Om Aller Media A/S

Aller Medias A/S hovedaktiviteter er opdelt i tre forretningsområder:

  • Udgiverenhed med produktion og udgivelse af egne ugeblade og magasiner på print og digitale platforme.
  • Leisure med salg af rejser gennem selskaberne Nyhavn Rejser, Kulturrejser Europa og Nilles Rejser.
  • Medie Marketing services med produktion af kundemagasiner og medlemsblade samt salg af kommunikationsløsninger og rådgivning gennem Datagraf Communications, DG Media og Aller Client Publishing.
     

På udgiverområdet er Aller Media A/S den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Danmark med en markedsandel på 71 pct. på ugeblade og 22 pct. på magasiner. I alt læser flere end 2.6 mio. danskere hver måned et af Aller Media A/S’ mere end 25 blade og magasiner.

Sideløbende med blad- og magasinproduktion øges indtægterne på de digitale og mobile platforme, og med knap 1.8 mio. månedlige brugere er Aller Media A/S nr. 6 på den digitale udgiverliste, som Danske Medier Research står bag.

I Danmark har Aller ca. 792 ansatte. Det danske Aller Media A/S er et datterselskab af Aller Holding A/S, som også har aktiviteter i Norge, Sverige og Finland. For yderligere information se www.aller.dk og www.allerholding.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.