Find job

Serviceminded projektkoordinator / -leder søges til barselsvikariat

Vi er et dansk software- og konsulenthus der i et uhøjtideligt arbejdsmiljø tumler med masser af udfordringer og afvekslende opgaver. Vil du være med til selv at sætte dit præg på din arbejdsplads?

Til en begrænset periode på 12 måneder, med mulighed for forlængelse, søger Fischer & Kerrn en erfaren og engageret projektkoordinator til at holde styr på vores mange kunder og nye implementeringsprojekter. Din daglige arbejdsplads vil være på vores kontor i København.

Dine primære arbejdsopgaver

Som projektkoordinator er det din primære opgave at styre kundeopgaver og implementeringsprojekter og sikre, at de mød­er vores kunders krav til tid, økonomi og kvalitet helt frem til projektafslutning. Du skal bidrage til risikostyring og håndtering af eventuelle udfordringer både hos kunden og hos Fischer & Kerrn. Du vil være ansvarlig for at opstille og afstemme forventningerne i projekterne og du vil koordinere projekterne i tæt samarbejde med salg og vores implementerings- og udviklingskonsulenter, herunder support.

Du vil:

  • Indgå i konsulentafdelingen, hvor du skal varetage rollen som det primære kontaktpunkt til vores konsulenter, salg og kunden, med hensyn til levering af projekter og opgaver samt support.
  • Indgå i samarbejdet og kommunikationen med kunden. 
  • Deltage i planlægning og leverance af licens, udviklingsopgaver og konsulentydelser. 
  • Deltage i opfølgning, styring og rapportering ift. udviklingsafdelingen såvel som til kunden. 
  • Have det fulde overblik over igangværende projekter hos de enkelte kunder.
  • Sikre at interne leverancer lever op til kontrakterne og deadlines.
  • Bidrage til en øget kundetilfredshed.
  • Da vi er en mindre virksomhed, forventer vi ligeledes, at du undtagelsesvis vil bidrage med arbejdsopgaver, der ikke nødvendigvis ligger inden for dine daglige arbejdsområder.
     

Dine kvalifikationer

Du brænder for projektarbejde og er struktureret, analytisk og systematisk af natur. Du har en kandidatgrad i bagagen og gerne 2-3 års erfaring med projektarbejde eller -koordinering inden for it-branchen. Du påtager dig naturligt ansvaret for projekterne og motivering af projektteamet, og har succesfuldt arbejdet med implementering af forretningsrelaterede IT-systemer.

Personlige egenskaber

Som person er du serviceminded, selvstændig, ansvarsbevidst, systematisk og analytisk. Det er væsentligt, at du kan holde hovedet koldt og trives i et kreativt og livligt miljø, hvor det ofte går stærkt, og dagene sjældent ligner hinanden.

Det er vigtigt at du er vedholdende og evner at holde mange bolde i luften uden at miste overblikket. Det vil være en fordel med en god forretningsmæssig forståelse og at du skal kunne kommunikere klart med kunder og kolleger både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt med projekter og har god disciplin, da du i vid udstrækning selv skal kunne tilrettelægge din arbejdsdag med de opgaver der viser sig.

Vi tilbyder

Vi opnår vækst gennem innovative løsninger, service, kvalitet og kompetente samt fremragende medarbejdere. Fra din første dag vil du blive budt velkommen og blive støttet af vores konsulent-team.

Dine kolleger tæller forskellige højtuddannede IT-profiler med hver sine kompetencer og erfaringer. Der er stor fokus på udvikling til Exchange/Outlook-platformen og produktporteføljen består af 3 primære produkter hertil.  

Mens dagligdagen hos Fischer & Kerrn er travl og tingene går stærkt uden lange beslutningsgange, så anerkender vi betydningen af, at der er balance mellem arbejde og familieliv og tilbyder et venligt, åbent og støttende arbejdsmiljø.

Derudover tilbydes løn efter kvalifikationer som en del af en attraktiv lønpakke.

Ansættelse snarest muligt.

Kontakt

Har ovenstående vakt din interesse så søg stillingen via ansøgningsknappen nederst på siden. Du er velkommen til at sende eventuelle spørgsmål om stillingen på info@fischerkerrn.com.

Om Fischer & Kerrn

Fischer & Kerrn er en dansk software- og konsulentvirksomhed, der har udviklet standardprodukter og specialtilpassede it-løsninger med succes siden 1999. Vi arbejder stort set udelukkende med Microsoft-teknologier og vores standardprodukter er primært fokuseret på Microsoft Exchange og Microsoft Outlook. Læs eventuelt mere på www.fischerkerrn.com.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.