Find job

Fullstack softwareudvikler

- til at nyudvikle finansløsning.

Vores kunde cVation, et udviklingshus i Hellerup, har fuld fart på med at udvikle egne løsninger til glæde for deres kunder, samt med at udvikle deciderede kundeprojekter.

Du vil være med fra starten i udviklingen af en finansløsning til både det danske og internationale marked, hvor du indgår i et team af fem virkelig skarpe og erfarne kollegaer. Der vil være mulighed for teknisk sparring på alle opgaver. 

Teknisk er det en løsning, der baserer sig på

  • ASP.Net Web API
  • Single Page application (Angular JS)
  • Azure
  • NoSQL (elasticsearch, MongoDB)
     

Der arbejdes agilt efter SCRUM og fokuseres meget på TDD og automatisk test.

Du kan også komme til at arbejde på andre produkter og projekter, bl.a. inden for Aviation - og de er alle baseret på C#.

Faglige kvalifikationer

Vi forventer, at du har en it-teknisk uddannelse på bachelor- eller master-niveau. Du har minimum et par års professional udviklingserfaring i C#/.Net og det vil forventes, at du allerede har erfaring med ovennævnte nyere teknologier samt er god til JavaScript.

Såfremt du har erfaring med og lyst til at arbejde med .Net unit test, dependency injection, TDD og lign. vil det også være en fordel.

Du har gode sprogkundskaber, er god til engelsk og hvis du ikke er indfødt dansker, kan du begå dig på dansk.

Personlige egenskaber

Du brænder for at udvikle softwareløsninger af høj kvalitet. Du er i stand til at strukturere dine opgaver, tænker ud af boksen i forhold til at opnå gode og skalerbare løsninger - og sætter en ære i at nå deadlines.

Desuden er du lærenem og kan godt lide at lære nye teknologier. Du er relativ udadvendt, er nysgerrig og har gode erfaringer med at samarbejde med kollegaer i udviklingsafdelingen.

Du tilbydes

Du får virkelig mulighed for at præge udviklingen og kvaliteten i dine projekter i samarbejde med de øvrige i teamet. Idet cVation har rigtig god vækst, kan der også muligheder for at prøve dine færdigheder på mange forskelligartede projekter og teknologiområder. 

De bor i dejlige lokaler i Hellerup lige nord for København med udsigt til vandet, har gode arbejdsforhold og gør meget for at deres udviklingsteams har høj trivsel og udvikling både teknologisk og personligt for den enkelte.

Om virksomheden

Vores kunde cVation har med deres turnkey koncept for især startups over hele verden, sat høje mål for kvaliteten i deres kunders softwareudviklingsløsninger - og dermed stor succes og vækst. Du kan se mere på deres site www.cvation.com.

Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning, dit CV og dine eksmenspapirer snarest muligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hellerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.