Find job

Sæt turbo på din udvikling som it-diplomingeniørpraktikant hos Netcompany

Netcompany søger allerede nu it-diplomingeniørstuderende til et spændende og udfordrende praktikophold til foråret 2017. Praktikopholdet er en lønnet periode på 20 uger med start d. 1. februar 2017.

Det er store, betydningsfulde opgaver, der ligger foran os i Netcompany. Derfor søger vi it-diplomingeniører til praktikforløb, der brænder for at gøre en forskel for vores mange kunder. Netcompany er gået fra start up i 1999 til sværvægter i den danske IT-branche. Selvom vi har rundet 800 medarbejdere, er vi stolte af, at vi har kunne bevare en kultur med høj agilitet, lavt hierarki og ikke mindst et unikt sammenhold på tværs af virksomheden. Vi har mange forskellige kunder – fra mindre private virksomheder til store projekter for det offentlige – uanset projektets og opgavens størrelse, så kommer du som praktikant i vores Application Management Centre til at gøre en mærkbar forskel. 

Vi tager ansvar for dit praktikforløb 

I Netcompany prioriterer vi praktikopholdet for vores it-diplomingeniørstuderende meget højt, og det er ikke uden grund, at langt de fleste af vores praktikanter vælger at fortsætte karrieren i Netcompany efter praktikforløbet er afsluttet – både som studentermedarbejdere og senere som færdiguddannede diplomingeniører.  

Vores Application Management Centre står for drift og løbende udvikling af vores mange projekter. Det giver mulighed for at prøve kræfter med forskellige teknologier og udfordringer. Det er derfor vigtigt, at du synes det er sjovt og spændende at arbejde med nye områder og hele tiden lære nyt. 

Er du den vi leder efter?  

Din baggrund, kvalifikationer og interesser er vigtige for os. Dermed kan vi sikre dig det bedste praktikophold, hvor du på 20 uger opbygger unikke kompetencer og en faglighed, som matcher dine ambitioner og mål. 

Du kan være den praktikant, vi leder efter, hvis du er: 

  • it-diplomingeniørstuderende blandt de bedste på din årgang? 
  • ambitiøs og ønsker at udvikle dig både fagligt og personligt? 
  • på udkig efter en virksomhed, hvor du kan bruge dine evner til at slå igennem 
  • bekendt med Microsoft .Net, SharePoint, Commerce Server, Java EE og lignende? 
  • flydende på dansk i skrift og tale 
     

Ansvar udvikler 

Vi tror på, at ansvar udvikler. Det er ikke en tilfældighed, at du fra starten af dit praktikforløb i Netcompany får tildelt et stort ansvar. Vi kan nemlig tydeligt se, at når vi stoler på vores medarbejdere fra dag et, så vokser de med opgaven og udvikler sig personligt og fagligt på rekordtid. Vi har præcis samme tilgang til praktikforløbet, men du vil aldrig være overladt til dig selv, og du har altid dit team og din projektleder i ryggen. 

Ingen prioriterer det sociale højere end os 

I Netcompany har vi et unikt sammenhold. Der findes ikke et sted i it-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Vi arrangerer alt fra legendariske fester, fredagsbarer og gaming events til sportsklubber, wake board turneringer og lerdueskydning. Fællesskabet du bliver en del af sikrer, at vi kan levere og drifte de bedste løsninger. Vi tror nemlig på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt sammen. 

Lyder det som noget for dig? 

Vi har store forventninger til vores praktikanter, hvilket også afspejles i den løn vi tilbyder. For et praktikforløb hos os, er naturligvis aflønnet. Er du blevet hooked, kan du søge stillingen via ansøgningsknappen nederst på siden.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Netcompany på tlf. 70 13 14 40 og spørge efter Thiller Mette Kops i vores HR afdeling eller sende en mail til hr@netcompany.com.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København eller Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.