Find job

Nyuddannet med talent for Linux og udviklingsorienterede driftsopgaver

Brænder du for Linux og for at optimere og automatisere komplekse opgaver og procedurer? Så har du nu mulighed for at sætte skub i din karriere som en del af Netcompany Operations.

Netcompany Operations er en nystartet, ambitiøs afdeling i Netcompany. Vi er præget af at skulle bygge vores organisation op, og vi søger en nyuddannet med interesse og kompetencer inden for Linux-løsninger og med lyst til at lære nye teknologier.
 
Netcompany Operations består af 40 personer, der står for alt fra forretningskritisk applikationsdrift til håndtering af infrastruktur i 2 topmoderne datacentre. Vi er med i alle dele af processen: Fra tilbudsskrivning og projekter, til daglig drift, fejlfinding og performance tuning – alt i tæt samarbejde med vores kolleger i konsulentforretningen og i Netcompanys Application Management Center.

I Operations har du en unik mulighed for at præge det daglige arbejde samtidig med, at du kan forme din karriere i den retning, som du brænder for. Du vil blive en del af et mindre team, der fokuserer på optimering og applikationsdrift af store og komplekse Enterprise Linux-løsninger – og du vil blive et centralt bindeled til udviklingsprojekter. Du vil være omgivet af dygtige kolleger og vil få ansvar fra dag ét.

Få en spændende hverdag i højt tempo

Vi har skåret ned på bureaukratiet og de tunge arbejdsgange og fyldt hverdagen med sjove, spændende og udfordrende opgaver. Vi fokuserer på de alsidige og spændende opgaver – og på at automatisere og optimere de kedelige hverdagsopgaver.
 
Du vil blive tildelt opgaver og ansvar inden for følgende områder:

  • Etablering af miljøer og applikationer baseret på Linux-teknologier
  • Fejlsøgning og optimering på forretningskritiske applikationer
  • Automatisering og optimering gennem scripts og programmeringssprog
  • Deltagelse i løbende driftsprojekter
  • Mulighed for at udvikle dig i det spor, der interesserer dig mest, eksempelvis sikkerhed eller ledelse
  • På sigt prioritering og opfølgning på kundehenvendelserne inden for eget arbejdsområde

   
Om vores nye kollega

Vi forestiller os, at du:

  • Er nyuddannet kandidat, bachelor eller diplomingeniør, eller også har du få års erfaring fra lignende stilling. Du har gode resultater fra din uddannelse
  • Brænder for forretningskritisk applikationsdrift med ekspertise i Linux
  • Har stor viden og interesse for Linux/Unix
  • Har stor interesse i at optimere systemer og fejlsøge i dybden
  • Er selvkørende, kvalitetsbevidst og har mod på at tage ansvar
  • Har et tydeligt engagement, drive og lyst til at gøre en forskel
  • Er fleksibel og med på at yde en ekstra indsats i spidsbelastede perioder
  • Har lyst til at dele din viden og lære af dine kolleger og lytte dig ind på kundens behov
  • Er flydende i dansk tale og skrift
  • Det er en forudsætning, at du kan PET-sikkerhedsgodkendes
     

Vores forretning er gearet til at gøre dig dygtigere

Hos Netcompany er det dig, der er med til at fastholde vores position som Danmarks mest succesrige it-konsulenthus. Derfor er din faglige og personlige udvikling mindst lige så vigtig for os, som den er for dig. Som en vigtig del af din udvikling vil din performance jævnligt blive evalueret, og du vil løbende være i dialog med din leder om din faglige udvikling. På den måde ved du og vi, at du bliver endnu bedre – hurtigt.

Netcompany består af veluddannede, skarpe og relativt unge hoveder, der ønsker at udvikle sig til at være nogle af de bedste inden for deres felt. Hver dag kommer du til at arbejde sammen med dygtige kolleger, som du kan sparre med, spørge til råds og lære af.

Det skal være sjovt – også når vi ikke arbejder

Vi tager sjov meget alvorligt. Derfor vægter vi det sociale højt – faktisk højere end noget andet sted i branchen. Når din hverdag trænger til et pift efter arbejde, er det derfor muligt at udfordre dine kolleger i vores sportsklubber, fejre jeres arbejde til projektarrangementer og efter arbejde oplevelser ud over det sædvanlige til vores månedlige arrangementer og traditionsrige fester.

Har du spørgsmål?

Så er du altid velkommen til at kontakte Netcompany på tlf.nr. 70 13 14 40 og spørge efter Thiller Mette Kops i vores HR-afdeling.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.