Find job

Erfaren Serveradministrator

Virksomheden

Vores klient er en international koncern med hovedsæde i Danmark og med datterselskaber i flere lande worldwide. Virksomheden er præget af succes og dynamik og er generelt kendetegnet ved at være omstillingsparat i forhold til krav fra markedet. Medarbejderne er virksomhedens vigtigste aktiv, hvilket gør, at medarbejderloyalitet og medarbejderpleje prioriteres ekstraordinært højt i koncernen. Man har bygget en top moderne fabriksenhed i Juelsminde og virksomhedens DNA, historik og knowhow er placeret her. Som følge af virksomhedens positive udvikling og fortsatte vækst ønsker man nu at udvide IT-afdelingen med en erfaren Serveradministrator.

Stillingen

Du vil som Serveradministrator indgå i en velfungerende IT-afdeling og referere til IT-chefen. Du vil indgå i et tæt samarbejde med en anden serveradministrator, som i høj grad tager sig af virksomhedens internationale aktiviteter samt andre opgaver. Du kommer til at drive og videreudvikle virksomhedens serverpark fra lokationen i Østjylland, og dit fokus er bl.a. en høj oppetid for virksomhedens mange servere. En anden vigtig opgave du kommer til at løse er at dokumentere vores systemer. Du vil yderligere deltage i en række andre IT-opgaver, hvilket eksempelvis kan være SQL, SharePoint, Office 365, AX 2012, telefoni eller noget helt andet. Du indgår i en virksomhed, der er i konstant udvikling, hvilket i stor grad smitter af på dine opgaver. Du er med dit personlige engagement med til at sætte dagsordenen for, hvordan man til stadighed forbedrer brugen af IT. Rejseaktivitet vil kun forekomme i yderst begrænset omfang. Et meget spændende job for den erfarne kandidat, der ønsker en intern stilling, hvor man følger sine opgaver til dørs.

Personen

Du kommer med minimum 5 års servererfaring og gerne mange flere. Du har erfaring fra globale miljøer med flere decentrale domæner samt med RDS serverfarme og VM-ware. Du er rutineret omkring AD politikker, og du har kendskab til powershell. Har du endvidere lyst til at dygtiggøre dig inden for teknologier som SharePoint, AX 2012 og Office 365, kan det være et plus. Du er i stand til at arbejde selvstændigt, er proaktiv og kendt for din evne til at finde løsninger. Du formulerer dig godt i skrift og tale på både dansk og engelsk.

Virksomheden tilbyder

En virksomhedskultur, der fokuserer på den enkelte medarbejder, og hvor der typisk er en høj medarbejderanciennitet. Et job i en ekspanderende virksomhed, der kombinerer teknologisk viden med praktisk værdiskabelse. Du vil komme til at arbejde i et internationalt miljø med kunder og kolleger over hele verden. Derudover tilbydes du et job i et socialt velfungerende miljø med en familiær atmosfære og et uformelt miljø beliggende i en meget smuk natur. Der tilbydes gode arbejdsforhold, rige udviklingsmuligheder samt gode løn- og pensionsforhold.

Kontaktinfo:

Kontaktperson: Jan Høllsberg
Telefonnummer: +45 22 91 77 22
E-mail: jh@scr.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Østjylland

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.