Find job

Senior arkitekt der brænder for at gøre en forskel

Som arkitekt i Systematic ønsker du lige som os at gøre en forskel - du vil være med til at åbne døre til kommende spændende udfordringer forbundet med digitaliseringen i Danmark - og du vil være med til at udvikle og implementere de helt centrale systemer. Du vil være med i front og kan sætte dit præg på retningen, ved at sikre, at hver eneste beslutning vi træffer sammen med kunden, og de produkter vi udvikler for kunden sikrer kundeværdi og bidrager til at give vores kunder og brugere løsninger, der har til mål at gøre vigtige beslutninger simple.

Du kan håndtere kompleksiteten forbundet med at arbejde med de omfattende projekter, der er omkring de helt centrale systemer i Danmark, og ønsker gennem brugen af nye teknologier at gøre en forskel på systemer, der anvendes meget bredt.

Jobbet

Du er ansvarlig for at drive de overordnede beslutninger for arkitekturen i samarbejde med kundens arkitekter og beslutningstagere. Gennem dit tekniske overblik spiller du en central rolle i arbejdet med at omdanne kundens ønsker og behov til softwareløsninger og opgaver som udviklingsteamet kan implementere.

Ud fra dit kunde- og forretningssynspunkt løser du opgaverne i tæt samarbejde med kundens medarbejdere samt dine kolleger i Systematic. Du er indstillet på at arbejde meget selvstændigt, og trives med at træffe de nødvendige beslutninger. Vi forventer at du:

  • Tager ansvaret for den tekniske løsning, herunder valg af arkitektur og overordnet design
  • Arbejder tæt sammen med kunden og udviklerteamet om løsninger og overordnet arkitektur
  • Er involveret i salgsaktiviteter
  • Formulerer løsningsstrategier, som giver kundeværdi og intern produktionssynergi på tværs
  • Deltager i udarbejdelsen af kvalitetskrav til projektet
     

Ligeledes har du ansvaret for at støtte salg- og forretningsudvikling, på en måde der sikrer klarhed om, hvad der giver kundeværdi.

Du vil indgå i et team med udviklere, Lead Developer, Test Manager og projektleder. Du vil få reference til Program Manageren og vil sammen med ham og projektlederen udgøre ledelsen af programmet.

Dine kompetencer og din personlighed

Du har en teoretisk baggrund som ingeniør, datalog eller tilsvarende med stor erhvervserfaring og 5+ års erfaring fra en lignende rolle og dermed en vis erfaring med det meget tætte samarbejde med politisk styrede organisationer eller offentlige kunder.

Vi forventer, at du har erfaring med og interesse for:

  • Større distribueret systemlandskab
  • Service-orienteret arkitektur
  • Java Enterprise teknologier
  • Open Source teknologier
     

Du arbejder analytisk og struktureret og evner at støtte salget og forretningsudviklingen i en løsningskontekst. Du er karakteriseret ved at have fokus på muligheder og forretning, og du har erfaring med dybdegående at sætte dig ind i kundens forretning og forstå, hvilke sammenhænge, der har kundeværdi. Du evner at tilpasse din kommunikation af komplekse beskeder og problemer til modtagernes kompetencer og behov. Godt samarbejde er en naturlighed for dig, og du evner samtidig at uddelegere og coache inden for blandt andet softwareudvikling og teknologier.

Som person er du udadvendt og stærk til at skabe relationer. Din involverende stil sikrer, at du er initiativrig og proaktiv i dialogen med kunden. Du trives med at holdninger og beslutninger udfordres og modargumenteres. Ligeledes er du åben og lydhør og evner samtidig at være vedholdende i beslutninger. Endelig er du robust i modstand og evner at bevare dit positive sind.

Systematic tilbyder

Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure

Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Senior Program Manager Thomas Jesper Hansen på + 45 89 43 20 00.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.

Arbejdssted: Aarhus.

Starttidspunkt: Efter aftale.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Systematic A/S udvikler software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, biblioteks- og læringssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv. Fælles for disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning – ofte i kritiske situationer. Systematic blev grundlagt i 1985 og er i dag Danmarks største privatejede software- og systemintegrator med store, internationale koncerner som partnere. Virksomheden har omkring 475 medarbejdere, og med hovedsæde i Aarhus og afdelinger i København, Australien, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Singapore, Storbritannien, Sverige, Tyskland og USA servicerer vi kunder i 47 lande.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.