Find job

Forretningskonsulent til førende softwareløsning til ejendomsadministration

Unik står over for nye, spændende opgaver, og derfor søger vi en selvstændig forretningskonsulent til vores kontor i København.

Din kerneopgave består i at være nøgleperson i it-udviklingsprojekter relateret til vores softwareløsning Unik Bolig4, der bruges til administration af fast ejendom.

Hvad forventer vi af dig?

Du bliver en del af en kultur, hvor fokus er på kunder, kvalitet samt personlig og faglig udvikling. Du skal forvente, at der vil være rejseaktivitet mellem landsdelene. Vi ønsker en kollega, der kan sætte flueben ved følgende:

  • Du er analytisk.
  • Du er nysgerrig.
  • Du har et højt drive.
  • Du arbejder selvstændigt.
  • Du har en fleksibel indstilling.
  • Du er udadvendt og kan lytte.
  • Du er en god kommunikator og kan formulere dig kort og præcist.
     

Derudover er det en fordel, hvis du kan opfylde en eller flere af de følgende kompetencer, men det er ikke et krav:

  • Har en længerevarende uddannelse
  • Har et par års erfaring fra et lignende job
  • Har erfaring med ejendomsadministration eller lignende
  • Har kendskab til softwareudvikling.


Hvad kommer du til at lave?

Du skal bidrage til, at vi altid besidder relevant viden om vores kunders forretning. Som forretningskonsulent er du tæt på kunderne og har også en stor kontaktflade internt hos os. Eksempler på konkrete opgaver er:

  • Behovsafdækning hos kunden
  • Udformning af kravspecifikationer og løsningsbeskrivelser
  • Sikring af at kundens behov bliver tilgodeset i løbet af udviklingsprocessen
  • Intern rådgivning og undervisning.
     

Du vil få et tæt samarbejde med vores produktledere, udviklere og testere, hvorfor det er vigtigt, at du kan dele ud af din forretningsviden, være go-to-guy og presales-konsulent.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning på dansk til unik@unik.dk, og skriv ’Forretningskonsulent’ i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Per Nørbo på telefonnr. 76 42 11 00.

Hos Unik udvikler vi software til mennesker, der arbejder inden for bolig- og ejendomsadministration samt advokatkontorer. Bag vores software står ca. 140 passionerede mennesker med unik brancheerfaring fra begge sider af bordet. Vi kender vores kunder, deres hverdag og rutiner. Og vi tror på, at det er forudsætningen for stærke it-løsninger. Vi har udviklet innovativ branchesoftware i mere end 30 år – gennem tætte og tillidsfulde samarbejder.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.