Find job

Implementeringskonsulent

Implementeringskonsulent – til unik indkøbsforening, der arbejder med rejseindkøb og fungerer som et Shared Service Center for store danske virksomheder.

TravelpoolEurope søger en implementeringskonsulent, der i samarbejde med glade kollegaer kan implementere og supportere TravelpoolEurope´s afregningsløsning Concur. Implementering og support af rejseafregningsløsningen Concur, udføres for vores medlemsvirksomheder, som primært er store internationale virksomheder.

Arbejdsopgaver:

Ansvarlig for afregningsløsningen Concur, herunder:

  • Implementering af nye medlemmer på Concur herunder projektledelse og dialog med medlemmets projektansvarlige
  • Udvikling og vedligeholdelse af bogføringsfiler vedrørende fakturering
  • Brugersupport for superbrugere
  • Systemadministration
  • Undervisning af brugere 
     

Dine kompetencer:

  • Du brænder for at arbejde med rejseafregningsløsninger
  • Erfaring fra en økonomifunktion eller som implementeringskonsulent – hvilket har givet dig kendskab og forståelse for bogføringsfiler og opsætning af stamdata m.v.
  • Solid IT-forståelse – gerne med kendskab til implementering og projektledelse af nye IT-systemer
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • Som person er du en glad, udadvendt, positiv og konstruktiv teamplayer - også når der er travlt og der sker forandringer i hverdagen
     

Vi tilbyder dig

  • Mangeartede og afvekslende arbejdsopgaver med den nyeste teknologi i en spændende virksomhed, med en uformel omgangstone
  • En dynamisk hverdag sammen med dygtige og professionelle kollegaer i et team med et stærkt sammenhold
     

For spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT Chef Peter Fitos via pfi@tpe.org.

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.


TravelpoolEurope er verdens eneste medlemsejede Shared Service Center for rejseindkøb. Det betyder, at vi kan tilbyde smartere måder at købe og administrere forretningsrejser.

Vi eksisterer for vores medlemmer. Og det er ikke bare en talemåde. Vi eksisterer for vores medlemmer, fordi vi er ejet af vores medlemmer. Det er selve DNA’et i vores forretningsmodel, hvor vi kan bevise at vi giver medlemmerne en besparelse. Dokumenterede tal viser at medlemmerne sparer mellem 10-24 % årligt på deres årlige rejseforbrug ved medlemskab af TPE.

TravelpoolEurope har kontor på Østerbro i København, og vi servicerer +30 større erhvervskunder som Fujitsu, Coloplast, COOP Danmark, Roche, Hartmann A.O. Vi opererer i stort set hele verden, og antallet af nye medlemmer er stigende.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.