Find job

Managementkonsulenter til agil transformation

Brænder du for agil transformation? Har du koncepterne på plads, og kan du samtidig forstå de it-tekniske problemstillinger? Finder du løsninger, der virker for kunden? Søger du personlige udfordringer, variation og et ambitiøst miljø at udfolde dig i?

Så kan du bruge dine kompetencer optimalt i PA Consulting Group. Vi kan tilbyde dig at indgå i et team af konsulenter, der hjælper nogle af Danmarks største virksomheder med at gennemføre forretningsdrevne it-projekter.
Vi søger konsulenter på flere erfaringsniveauer. Du får lov til at spænde så vidt, som du evner, og hvor vi sikrer, at du både kan levere og udvikle dig fra den første dag.

Vær med til at præge dagsordenen

Vi sætter den agile metode på dagsordenen på tværs af flere organisatoriske niveauer. Det handler ikke kun om metode men også om at få mennesker med på rejsen. Vores styrke som konsulenter ligger i, at vi leverer resultater for kunden. Vi kan se løsninger på både forretnings- og teknisk niveau. Rådgivning af kunden, leveranceansvar og diskussioner med kunden er vejen til resultater.

Det er en rolle, hvor du får lov til at spænde vidt, og hvor du både kan levere og udvikle dig fra den første dag. Du kommer tæt på beslutningstagerne hos kunderne, og du kan derved præge de beslutninger, som sætter dagsordnen.

Vi kan tilbyde dig at blive en del af et team, der arbejder med metoder, der kan skaleres efter organisatorisk behov. Vi har en unik tilgang til at flytte organisationer, hvilket er med til at sikre de resultater, som vi lover vores kunder. Ud over vores egne gennemprøvede metoder er vi SAFe Guldpartner og leverer både uddannelse og transformation baseret på SAFe til vores kunder. Hvis du trives med både at inspirere og levere de resultater, som du lover, så er der spændende muligheder hos os.

Du vil få mulighed for at deltage i alle faser af et projekt, og du vil gå fra udførende til styrende kraft i projekterne. Du får indflydelse på beslutninger om teknologi, it og forretning. For at levere værdi til vores kunder er det essentielt, at du både er nysgerrig på forretningens behov og samtidig evner detaljen i det tekniske.
Du arbejder tæt med din PA kollegaer, kundens team og leverandører samtidig med, at du har adgang til uddannelse og certificeringer. Du får en enestående mulighed for at lære og suge ny viden til dig i rekord fart.

Krav til job

Har du drive og et ambitiøst fokus på resultater?

Samtidig forventer vi konkret, at du har:

  • Erfaring ENTEN som scrum master og/eller som product owner fra en stor dansk eller international virksomhed
  • ELLER erfaring med agil transformation i mindst en mellemstor dansk/international virksomhed
  • En baggrund, der giver dig såvel it-mæssig som forretningsmæssig forståelse for, hvordan en effektiv eksekveringsorganisation tilfører vores kunder et stærkere forretningsgrundlag
  • En kandidatgrad med et topresultat
  • Flydende dansk og engelsk i skrift og tale.
     

Om PA Consulting Group

Skab din egen karriere
Hos PA Consulting Group arbejder alle på udfordrende projekter sammen med vores kunder. Du arbejder sammen med dygtige og engagerede kolleger, og en stor del af glæden er at se hinanden udvikle sig og være en succes. Gennemsigtighed i karrierevejen, konstant faglig udvikling og anerkendelse af initiativ er grundlæggende præmisser i vores kultur. Vi opfordrer alle til at tænke utraditionelt og udfordre status quo både hos kunden og hos os selv. Gennem vores ekspertise inden for en lang række sektorer og services lærer vi af hinanden, mens vi leverer enestående resultater hos vores kunder. Vi giver hver enkelt medarbejder fundamentet til at gøre en forskel hos kunden og i egen karriere.

Bliv managementkonsulent hos PA

Yderligere information om stillingerne fås ved henvendelse til Andreas Rønnebro (Managing Consultant) eller Gitte Jervin (HR-konsulent) på 39 25 50 00.

Hvis du er interesseret - venligst send dit CV, ansøgning og eksamensbeviser. Vi opfordrer alle uanset etnisk baggrund, køn, alder, handicap eller religion til at søge. Ansøgninger behandles løbende.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.