Find job

Operations og Backup ansvarlig med lyst til mere (deltid el. fuldtid)

I Ankiro søger vi en ny kollega, der har lyst til at tage ansvaret for vores fysiske og virtuelle servermiljø for at sikre en stabil og sikker drift, og som har lyst til at arbejde i en lidt anderledes virksomhed.

Vi forestiller os, at du før har haft ansvar for servere, backup, firewalls, DNS, monitorering og meget mere i samme dur. Derudover er du ikke bange for at tage din del og bidrage, når vi sætter nye miljøer op, når vi fejlsøger i loggen, når vi skal flytte rundt på servereressourcer og når vi ellers arbejder med løsninger.

Jobbeskrivelse

Som operationsansvarlig får du kerneansvaret for at vore systemer kører – kundevendte som egne. I rollen forventes du at sætte en ære i løbende at forbedre og optimere dem i det omfang økonomi og gevinst retfærdiggør det.

Du kommer også til at få en aktiv rolle i vore kundeleverancer, da en række essentielle leverancesystemer kræver monitorering og vedligeholdelse når de kører.

Som operationsansvarlig er du, ligesom de fleste andre i virksomheden, aktiv i mange af faserne af udviklings-  og leveranceprocessen, især i analyse-, udviklings- og testfaserne med din indsigt i ressourcer og leverancer. Vi arbejder sammen på kryds og tværs i virksomheden, og det foregår ofte agilt.

Har du erfaring fra og kan lide at scripte og kode på operationsniveau for at automatisere, så ser vi det som en fordel. Vi stiller det lille krav at du arbejder minimum 30 timer om ugen. Hvis dine kompetencer og ansvar rimeliggør, at du er her fuldtid, så kan vi også imødekomme dette.

Ankiro

Vores hverdag er til tider hektisk. Sammen med dygtige kolleger og moderne arbejdsvilkår sørger vi for, at det altid skal være sjovere end surt. Frokost, frugt, kaffe, sodavand, bordfodbold, PS4, osv. er naturlige ingredienser i vores dagligdag, og du vil opleve at være en del af en virksomhed, hvor der er plads til, at du kan være dig.

Vi driver en stor del af løsningerne for vore kunder, og her har du også ansvar for at løse de problemer der opstår.

Vores kundebase strækker sig fra små virksomheder, der benytter vores søgeteknologier, over e-biz og løsninger til store virksomheder, og endeligt til informations- og procestunge faglige organisationer, der bl.a. benytter vore job- og kompetenceværktøjer. Vi er derudover også aktive i forskningsprojekter i ind- og udland i samarbejde med universiteter og virksomheder.

Ansøgning

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send straks din ansøgning og CV til bov@ankiro.dk med "Operationsansvarlig" som emne. Fortæl i ansøgningen hvorfor du skal være vores nye kollega.

For spørgsmål kan du kontakte Udviklingschef Henrik Mee Løvgret på tlf. 24 34 71 41.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.