Find job

CRM Supporter til kundeservice

Bliv en del af et professionelt team, i et uformelt miljø med højt til loftet.

Indledning

Valcore er placeret i Roskilde, tæt ved Trekroner station. Vi er et mindre konsulenthus, på 8 mand, som er specialiseret i Microsoft Dynamics CRM. Vi søger en CRM supporter, der har erfaring med IT-relateret kundesupport til vores kundeserviceafdeling. Vi tilbyder en spændende stilling i en uformel virksomhed med et stærkt engagement og en stærk pionerånd. Hos os får du ansvar fra første dag og muligheden for at arbejde bredt med flere forskellige områder. Vi er opmærksomme på, at vores medarbejderes trivsel er af afgørende betydning for virksomhedens succes og prioriterer derfor at alle trives, udvikles og samtidig har en interessant og humørfyldt hverdag.

Hvad vi tilbyder

Du vil indgå i vores kundeserviceteam som CRM supporter, hvor du har den daglige dialog med vores kunder. Vi tilbyder en hverdag med en høj grad af frihed under ansvar, i en travl og uformel organisation med en god omgangstone, stor samarbejdsvilje og et godt arbejdsmiljø. Et team, der brænder for deres arbejde og for at levere kvalitet og gode oplevelser, der gør kunderne glade.

Vi mener, at det er vigtigt, at der er harmoni mellem familieliv og arbejdsliv og tilbyder derfor et fleksibelt arbejdsmiljø, baseret på tillid og gensidighed. Vi afholder årlige MOOUS (medarbejder- og organisationsudviklingssamtaler), hvor vi sammen tilrettelægger dit fokus for arbejdsopgaver og kompetenceudvikling for det nye år. Derudover er vi altid åbne for en snak, hvis du har behov for det.

Stillingen er, som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men vi er fleksible. Vi tilbyder en lønpakke, der afspejler din erfaring og kvalifikationer, pensions- og sundhedsordning samt andre personalegoder.

Personprofil

Du har erfaring fra lignende stilling i lignende teknisk virksomhed.

Du har en naturlig interesse og flair for IT, du er hurtig til at tillære dig ny teknologi og synes det er spændende. Du har en udpræget god evne til at holde mange bolde i luften ad gangen, samtidig er du kvalitetsbevidst, arbejder struktureret og er ansvarlig.

Du har en naturlig serviceminded indstilling med positiv tilgang til opgaverne. Du er en rolig og fattet person, med en solid og empatisk personlighed. Du besidder et godt humør og evnen til at samarbejde i et team.

Du arbejder godt i frie rammer og formår at tage initiativ og selv løse de opgaver og problemer, du møder i hverdagen. Du er motiveret af ansvar og trives godt i en organisation, hvor der er mulighed for at udvikle sig. Du er udpræget løsningsorienteret og har et oprigtigt ønske om at hjælpe vores kunder.

Du har gode retskrivnings- og formuleringsevner på dansk og engelsk. 

Jobindhold/arbejdsopgaver

Vores primære produkt og speciale er Microsoft CRM, som derfor vil være omdrejningspunktet for dine arbejdsopgaver. Dette inkluderer:

  • Support og uddannelse af vores kunder i Microsoft CRM, primært telefonisk og online
  • Simple konsulentopgaver såsom mindre tilpasning, datamigrering, modulinstallation m.v.
  • Udarbejdelse af kunderettet marketingmateriale, nyhedsbreve, kursusmateriale m.v.
  • Opdatering af hjemmeside, samt sociale medier og nyhedsbreve
  • 1. kontakt for nye og eksisterende kunder, samarbejdspartnere osv. ved henvendelse til Valcore
  • Tovholder for indsamling- og filtrering af informationsmateriale for Valcore’s fokusområder
     

Du vil indgå i et tæt samarbejde med vores konsulent- og udviklingsteam i forbindelse med løsning af tekniske supportopgaver, mindre tilpasninger, videreuddannelse og forankring af Microsoft CRM hos vores kunder.

Det er ikke et krav at du har kendskab til Microsoft CRM, men en fordel. Vi sørger for uddannelse og oplæring i systemet, når du starter hos os.

Formalia

Hvis du ønsker at høre mere, så send din ansøgning og CV via ansøgningsknappen nederst på siden. Samtaler afholdes løbende, så vi vil meget gerne modtage din ansøgning hurtigst muligt. Ansættelsestidspunkt og andre forhold omkring stillingen sker efter aftale med dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas la Cour Søndergaard på job@valcore.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.