Find job

Infrastructure Specialists

Stillingen (fuldtid) er placeret i GlobalConnect Outsourcing Services A/S med primært arbejdssted i vores flotte lokaler i København NV. Virksomheden har siden 2001 leveret specialiserede løsninger inden for IT-outsourcing og -drift til et bredt udsnit af private virksomheder og offentlige myndigheder. Virksomheden er en del af GlobalConnect A/S.

Vi er specialister inden for Managed Hosting og Facility Management, og da dette forretningsområde er i en særdeles positiv udvikling, søger vi nu to nye, erfarne kolleger der skal medvirke til at yde en fortsat dynamisk, fleksibel, rettidig og overbevisende support til vores kunder.

Som vores nye Infrastructure Specialist vil du være en vigtig brik i supportteamet, der er vores driftscenters ansigt udadtil. Du får mulighed for at udfordre og udvikle din viden om mange forskellige typer hardware, software, netværks- og kommunikationsløsninger. Du kommer desuden til at arbejde med interne opgaver, og du skal regne med at aflægge kunderne et besøg og yde support, hvis ikke det kan klares remote. Vi forventer desuden, at du deltager i selskabets vagtordning, hvis der bliver behov herfor.

Primære arbejdsopgaver:

  • Førsteklasses kundesupport (primært via mail og telefon)
  • Fejlsøgning og fejlretning på vores infrastruktur samt kunders platforme
  • Udfærdigelse af vejledninger og dokumentation
  • Patchning af ultrakritiske systemer
     

Din faglige profil

Vi forventer, at du er en serviceorienteret Windows specialist med et bredt erfaringsgrundlag, dvs. med en relevant uddannelsesmæssig baggrund og specialiseret kendskab til Windows 2008 og Windows 2012 samt følgende IT-kundskaber:

  • Kendskab til ITIL begreberne
  • Specialiseret kendskab til IIS, terminal-servere og database-servere
  • Specialiseret kendskab til Windows Active Directory
  • Rutineret mht. Microsoft SQL Server-databaser (2008 <-> 2014)
  • Erfaring med IT-sikkerhed
  • Erfaring med virtualisering af servere, herunder kendskab til Hyper-V og VMware
  • Gerne erfaring med drift på Linux
  • Gerne erfaring til Citrix
  • Gerne erfaring mht. hardware og netværksopsætninger (HP, Brocade og Cisco)
     

Vi lægger også vægt på, at du har den rette menneskelige profil.

Det betyder, at du er selvstændig, serviceminded, udadvendt og ikke mindst grundig og stabil. Du sætter desuden en ære i at reagere hurtigt og effektivt og forstår vigtigheden af at sætte kunden i fokus. Du kan kommunikere overbevisende, vedholdende og tillidsvækkende med personale på alle niveauer i en organisation (alt fra slutbrugere til internationale IT-chefer), såvel skriftligt som mundtligt på både dansk og engelsk.

Vores kultur er vigtig for os og derfor betyder det meget, at du er en teamplayer både internt og eksternt, ligesom du har lyst til at være en del af det sociale liv i huset.

Vi tilbyder således en spændende og afvekslende stilling i en dynamisk virksomhed med højt til loftet og et uformelt miljø. Udover en konkurrencedygtig lønpakke inkl. pensions- og sundhedsordning har vi flere goder bl.a. frokostordning i egen kantine, adgang til motionsrum samt en meget aktiv personaleforening.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Vi ser frem til at modtage en motiveret ansøgning mærket ”Infrastructure Specialist” vedlagt CV med angivelse af certificeringer. Din ansøgning bedes venligst sendt via ansøgningsknappen nederst på siden.

Vi vurderer ansøgningerne løbende, så send meget gerne din ansøgning i dag og senest 23. november 2016.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Head of IT-Operations, Henrik Frost Jensen på henrik.frost@globalconnect.dk. Enhver ansøgning og forespørgsel behandles naturligvis fortroligt.

Om GlobalConnect A/S

GlobalConnect A/S er Danmarks førende alternative udbyder af fibernet, datacentre og it-outsourcing. Vi dækker Danmark, Nordtyskland og dele af Sverige med et 13.000 km langt netværk af optisk fiber og 13.000 m2 datacentre.

GlobalConnect A/S er ”den foretrukne alternative leverandør af tele- og datakommunikationsydelser”. Vi er flere gange blevet kåret af Dagbladet Børsen som ”Danmarks dygtigste IT-/teleudbyder” Vi betjener de allerstørste internationale tele-, data- og internetvirksomheder med vores fiberinfrastruktur og forsyner endvidere store erhvervskunder med telefoni, internet, hosting, datacenter og rå båndbredde. Du kan læse mere på: www.globalconnect.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København NV

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.