Find job

Systemspecialist/Systemadministrator

Betragter du Web-platforme som din hjemmebane?

Virksomheden

Vores klient er en spændende global produktionskoncern med hovedkontor i Danmark. Virksomheden beskæftiger flere tusinde medarbejdere på verdensplan, og koncernen har en omsætning i milliardklassen. Du indgår i systemapplikationsafdelingen, som består af 4 teams. Applikationsadministrationsteamet, som du kommer til at indgå i, har ansvaret for drift og optimering af virksomhedens globale web-applikations-setup. Teamet har også ansvar i forbindelse med implementering af nye applikationer.

Virksomheden tilbyder

En indflydelsesrig stilling, hvor du anvender dine stærke Linux, Java og IIS WEB platforms-kompetencer.

Virksomheden tilbyder et attraktivt og uformelt arbejdsmiljø med grundig oplæring inden for jobrelevante områder samt løbende kompetenceudvikling.

Stillingen

Du vil indgå i en afdeling på 14 engagerede og kompetente kolleger og applikationsadministrationsteamet, som du indgår i består af 5 kollegaer, der har fokus på:

  • Operationelt ansvar for virksomhedens globale webapplikationer
  • Planlægning og vedligeholdelse af systemer i drift
  • Fokus på høj oppetid og performance på aktuelle applikationer
  • Projekter, eksempelvis et Extranet projekt
  • Risikostyring i forbindelse med systemsvigt 
     

Personen

Du har minimum 3 års erfaring fra en international virksomhed, hvor du har arbejdet med webteknologier og ideelt set med både Java, Linux samt gerne IIS webplatformen. Du har erfaring med Shell Scripting og har arbejdet med drift af Websphere/Jboss app servere.

Gennem din erfaring besidder du en forretningsforståelse, der gør det muligt at indgå i projekter omkring implementering af nye applikationer. Har du på sigt interesse i at påtage dig et lead ansvar, vil dette være en naturlig karrierevej, der vil blive understøttet af virksomheden.

Du har en afslappet og uhøjtidelig tilgang til dine omgivelser. Samtidig er du systematisk, har en god sans for prioritering og kan arbejde selvstændigt. Du begår dig godt på dansk og engelsk i skrift og tale.

Ansøgning

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt.

Kontaktinfo:

Kontaktperson: Klaus Bendixen
Telefonnummer: +45 60 20 45 46 
E-mail: kb@scr.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Østjylland

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.