Find job

Danske Spil søger Test Manager

Vi søger en erfaren og engageret test manager, som skal udarbejde teststrategi, lede og styre testaktiviteter til vores it-projekter og har lyst til at arbejde med testmanagement i et ambitiøst multisourcing miljø. 

I Danske Spil har vi valgt en IT-strategi hvor vi er i færd med at udskifte både vores spilløsninger og centrale områder af vores infrastruktur. Vi har valgt en multisourcing strategi, hvor store dele af udviklingen og driften er outsourcet til eksterne leverandører.

Du bliver som IT test manager en del af afdelingen Leverandørstyring i Danske Spils IT-funktion. Afdelingen består af fem dygtige interne projektledere. I Leverandørstyring har vi ansvaret for implementering af IT-projekter og leverandørstyring relateret til multisourcing strategien. Du vil få en spændende stilling, hvor du driver og forankrer teststrategien i vores it-projekter samt arbejder med at lede og styre test-aktiviteterne i projekter. Endvidere vil test manageren få en teamleder-rolle for et testteam som skal opbygges. 

Ansvarsområder

Din primære opgave bliver at udarbejde og drive teststrategien i IT-afdelingen som skal benyttes i vores projektleverancer samt at være teamleder for en mindre gruppe af testere. Du kommer også til at deltage aktivt i vores større projekter som test manager.  

Dine ansvarsområder bliver:

  • Udarbejdelse af teststrategi 
  • Udarbejdelse af testplan
  • Etablering og ledelse af testteam og testforløb
  • Koordinering og opfølgning på testforløb
  • Status og fremdriftsrapportering
  • Testafslutningsrapportering
  • Støtte og support af testere og test koordinatorer
  • I projekter at styre testforløbet fra start til slut 
  • Deltagelse i kravspecifikationer i analyse-fasen til kommende projekter for at sikre en højere kvalitet ved at tænke test ind i krav fra start
     

Profil, krav og dokumentation

Vi lægger vægt på at du er en erfaren test manger, har et højt drive og engagement samt trives i en stilling, hvor der stilles krav til dig. Du er struktureret og kan selvstændigt lede testforløb af forretningskritiske projekter sikkert i mål. Du er en dygtig kommunikator, der kan håndtere mange interessenter og samtidig styre test-aktiviteterne på projekterne i mål samt kontinuerligt at forberede vores test-kvalitet. Herudover forventes følgende:

  • Test management erfaring i mindst 3 år, hvor der er arbejdet aktivt som test manager
  • Relevant uddannelse - gerne certificeret (f.eks. ISTQB eller lignende)
  • Struktureret tilgang til test management
  • Testledelse og -styring af programmer og projekter
  • Erfaringer med at lede test teams på projekter eller som teamleder for en testgruppe
  • Kendskab til automatisering af test vil være en fordel da dette er et område der ønskes opbygget
     

Som person er du god til at opbygge og skabe relationer. Du foretrækker at køre dine projekter selvstændigt i mål og er stolt når du gennemfører projekterne til aftalt tid, kvalitet og økonomi. Som person brænder du for dit arbejde og udstråler en passion samt nysgerrighed for IT-projektledelse. Vi forestiller os endvidere, at du trives i en hektisk hverdag, og du formår at have mange bolde i luften samtidig uden at miste humør og overblik. Du er analytisk skruet sammen og foretrækker struktur i din tilgang. Du er robust, selvstændig og tager ansvar for dine opgaver.

Vi tilbyder

  • Attraktive uddannelsesmuligheder 
  • Work-life balance, hvor arbejde og familieliv går hånd i hånd
  • 5 ugers ferie og 8 ekstra fridage
  • Pensionsordning, hvor 12 % betales af Danske Spil
  • Feriegodtgørelse som udgør 1,5 % 
  • Sundhedsforsikring
  • Sportsforening
  • Frokostordning 
     

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Claus Olsen / afd.leder IT Sourcing på CLOS@danskespil.dk, såfremt du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen kan du kontakte HR Business Partner, Søren Hvalsøe / SHWS@danskespil.dk.

Send din ansøgning vedlagt CV og anbefalinger på e-mail i pdf-format via ansøgningsknappen nederst på siden, så vi har den ASAP og mærk den Test Manager.

Da vi ser mangfoldighed i medarbejdersammensætningen som en styrke, opfordrer vi alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.


Danske Spil koncernen består af seks selskaber: Danske Spil A/S, Elite Gaming A/S (spilleautomater), Danske Lotteri Spil A/S, Danske Licens Spil A/S,  CEGO ApS og Swush.com. I koncernen er vi ca. 400 dedikerede medarbejdere og ca. 4.500 forhandlere, der sørger for, at vi dagligt leverer spil til alle danskere, hvad end de er til Lotto, Oddset, Managerspil, Poker, Casino, Bingo, Quick-skrab, spil på automater eller spillene på spilnu.dk og komogvind.dk. Overskuddet fra Danske Lotteri Spil fordeles som udlodningsmidler til blandt andet idræt, kultur, forskning og sygdomsbekæmpelse. Hver dag bliver der delt over 3,3 millioner kroner ud til glæde og til gavn for almennyttige formål i Danmark.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Brøndby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.