Find job

Konsulent, global infrastruktur

Global virksomhed tilbyder

Et spændende job i en stor international virksomhed, hvor du vil have en stor berøringsflade til både danske og udenlandske forretningsenheder. Virksomheden er global med dansk hovedkontor i Kolding. Virksomheden prioriterer at udvikle medarbejderne såvel fagligt som personligt. Du vil som nyansat komme igennem et introduktionsprogram og få en buddy, så du har alle muligheder for at få en god opstart. Vores klient er en betydende international produktionsvirksomhed, som beskæftiger flere tusinde medarbejdere på verdensplan. Virksomheden er en af verdens største og førende aktører inden for sit felt. IT-funktionen er ansvarlig for udvikling og vedligeholdelse af strategiske IT-løsninger til understøttelse af forretningsprocesser i virksomhedens selskaber worldwide. 

Stillingen

Du indgår i infrastrukturteamet som består af 7 kollegaer, som løser forskelligartede infrastrukturopgaver og dermed giver masser af mulighed for at arbejde med mange forskellige teknologier. De erfaringer, vi ønsker du bibringer i særlig grad er:

  • Virtualisering (VMware)
  • SAN og storage
  • MS SQL
  • Filservices 
     

Du indgår i en global virksomhed hvor du dagligt samarbejder med internationale kollegaer og derfor anvender du naturligt engelsk i skrift og tale. 

Personen

Du har flere års erfaring med IT-infrastruktur gerne fra store og internationale virksomheder. Du har en relevant IT-uddannelse og er i stand til at arbejde selvstændigt samt indgå i et team. Du har et godt overblik over infrastrukturlandskabet og har forståelse for ITIL. Du nyder at få systemer til at fungere og sikrer dermed en høj oppetid. Andre betegner dig som en teamplayer, der gerne byder ind og tager ansvar.  

Ansøgning

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest

Kontaktinfo:

Kontaktperson: Klaus Bendixen
Telefonnummer: +45 60 20 45 46
E-mail: kb@scr.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Kolding

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.