Find job

ServiceNow Proceskonsulent til TDC NetDesign

Brænder du for at få en stor organisation til at levere endnu højere kvalitet med kunden i centrum, og trives du i spændingsfeltet mellem forretningsprocesser og IT-udvikling på én af de nyeste IT Service Management platforme? Vil du have spændende udfordringer helt tæt på den forretning, som hver dag skal anvende det, som du er med til at skabe? Vil du arbejde i et stærkt miljø hos en af it-branchens bedste arbejdspladser og kunne du tænke dig en unik mulighed for at blive en del af et kompetent team, som har ansvaret for at udvikle forretningen gennem ITIL processer, IT-services og viden?

Bliv en del af TDC NetDesign

TDC NetDesign betjener en række af Danmarks største erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner. Vores konsulenter står for implementering af, og ændringer til Netværks og UC-løsninger samt remote og onsite fejlretning, ligesom de overvåger vores kunders løsninger. Vi arbejder kontinuerligt med at forbedre vores kvalitet gennem ITIL Best Practice processer og understøttende IT services, og da vi i TDC NetDesign ønsker at styrke indsatsen inden for dette område, søger vi 2 engagerede ServiceNow Proceskonsulenter til vores ITSM afdeling i Teglholmsgade, København eller Sletvej, Århus.

Kunden og forretningen er i fokus fra start til slut

Som ServiceNow proceskonsulent får du ansvar for at vores forretningsprocesser og data konfigureres og udvikles i tæt samarbejde med vores TDC partnere og medarbejdere i TDC Netdesign og IT. Du vil løse forretningsudfordringer i TDC NetDesign forretningen og opgaverne ligger i direkte tråd med vores strategi om at levere bedste kundeoplevelser med høj grad af digitalisering og simplificering.

Opgaverne vil bestå i at konfigurere og udvikle vores nyindkøbte ServiceNow platform, så den effektivt understøtter forretningsprocesserne. Du vil indgå som en afgørende del af projektteamet, som inden for en kort periode skal levere stærke resultater, og vil derfor få en unik mulighed for at være en del af processen fra projektopstart til idriftsættelse. Herefter vil du sammen med teamet få ansvaret for at udvikle og forbedre forretningen med understøttelse af de mange muligheder, der er på ServiceNow platformen i tæt samarbejde med hele organisationen.

Da vores ServiceNow implementering tager udgangspunkt i, at IT-services eksisterer for at understøtte forretningen og vores kundebehov, så er det altafgørende, at du interesserer dig for forretningsprocesserne og kan hjælpe med at forbedre dem, samtidig med at du har en dybtfølt interesse og motivation i at få det til at virke rent praktisk i ServiceNow. Det forventes derfor, at du kan forholde dig analytisk til både forretningen og mulighederne i ServiceNow, og sørge for at vi får det bedst mulige setup, så det er nemt at være kunde og medarbejder hos TDC NetDesign.

Erfaren og selvkørende proceskonsulent der leverer til tiden

  • Du har sikkert en mellemlang eller lang teknisk eller økonomisk uddanelse kombineret med minimum 3 års erfaring inden for procesarbejde og IT 
  • Du har meget gerne erfaring inden for ServiceNow eller en anden ITSM platform – men det er ikke afgørende, da der kommer et bredt uddannelsesforløb sammen med andre stakeholders i forretningen 
  • Du er vant til at arbejde med mange interne og eksterne interessenter i en organisation, hvor dit arbejde har stor bevågenhed 
  • Du skal være velfunderet i at præsentere overbevisende og "fronte" workshops med procesarbejde 
  • Du evner analyse og finder dataarbejde og rapportering interessant 
  • Du har muligvis erfaring inden for Scripting 
  • Du har gerne en ITIL Foundation og Intermediate overbygninger, men det er ikke en forudsætning
     

Personligt er du en stærk, selvkørende og struktureret person, der bevarer overblikket samtidig med, at du forholder dig til detaljen. Du brænder for at vores procesarbejde understøttes så effektivt som muligt, og at vores brugere og kunder har en høj tilfredshed med dit arbejde i ServiceNow. Endelig tager du personligt ansvar for opgaverne, og du er handlekraftig og forfølger afdelingens ambitiøse mål.

Der ansættes 2 og på den ene profil vil proceserfaring, interessenthåndtering, evnen til at facilitere og evnen til at udøve ledelse/opgaveledelse i en forretning blive vægtet tungere. På den anden profil vil der lægges mere vægt på dataforståelse, rapportering, scripting, automatisering og IT-konfiguration.

Ansøgning og spørgsmål

Du hører fra os senest 3 uger efter fristens udløb. Du kan forvente at samtalerne foregår i uge 42 og uge 43. 

Ansøgningsfrist:
23-10-2016

Kontaktperson:
Projektchef Simon Klein Tlf: +45 60608181

Arbejdssted:
Teglholmsgade 1, København eller Sletvej 30 8310 Tranbjerg, Århus

Ansøgning:
Klik på "Søg jobbet her".


I TDC Group er vi stolte af at binde mennesker og verden sammen. Mere end 8.000 kompetente kolleger arbejder dagligt for at skabe produkter, oplevelser og infrastruktur i verdensklasse. Vi leverer den hurtige forbindelse, den gode film, musik til din smartphone - og en hilsen til farmor. Som medarbejder vil du møde en stor organisation, der stiller krav til dig. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København eller Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.