Find job

SharePoint Solution Architect

Vi søger en SharePoint Solution Architect, der kan hjælpe DSB med at indfri sine ambitiøse mål

De seneste år har DSB været igennem en større forandringsproces – og vi er slet ikke færdige. DSB’s ambitiøse mål på at fordoble vores 500.000 daglige kunder kræver at vi arbejder effektivt og målrettet. Til at hjælpe med det er der investeret i SharePoint Online, O365, MS CRM Online og Azure som er til rådighed på både PC og mobile enheder. Investering og adoptering af ny teknologi og software er blevet en del af DSB’s DNA. Vil du være med til at drive og skabe innovative løsninger på SharePoint til vores brugere?

Vi søger en erfaren SharePoint Solution Architect (forretnings- og løsningsarkitekt) til vores SharePoint team, der skal være med til at definere strategien i DSB for SharePoint, agere spydspids i at udbrede SharePoint, designe og skabe løsninger i samarbejde med forretningen og resten af SharePoint teamet.

IT spiller en afgørende rolle og de kommende år står vi over for et stort antal spændende projekter, hvoraf nogle er til glæde for vores kunder i togene, mens andre skal skabe værdi internt i DSB. Du bliver en del af en IT-organisation med 150 kolleger, der alle arbejder målrettet for at sikre en høj kvalitet i den enkelte løsning. Så hvad tænker du?

Værdiskabende for vores interne og eksterne kunder

Som SharePoint Solution Architect er du essentiel i at skabe robuste og brugbare løsninger, du er innovativ og holder dig opdateret med hvad der sker inden for O365 platformen og så er du i stand til at skabe en ambitiøs strategi for SharePoint sammen med vores arkitekt-team. Det betyder, at du får en afgørende og tæt relation til både interne og eksterne brugere af SharePoint, og at der ofte er mange bolde i luften på én gang. Du er en del af en afdeling, hvor service og god kvalitet prioriteres meget højt.

Du får bl.a. følgende rolle/ansvar: 

  • Rådgive kunder, identificere forretningsbehov samt tage ansvar for at analysere og relatere dette direkte til mulighederne i SharePoint O365 
  • Sikre at der designes, præsenteres og implementeres løsninger der udnytter SharePoint optimalt 
  • Forestå at der udarbejdes optimale kravspecifikationer, estimater, løsningsdesign og dokumentation af løsningerne 
  • Deltage aktivt i leverancen af projekter/opgaver som forretnings- og løsningsarkitekt 
  • Samarbejde med resten af teamet for løbende at udvikle vores portefølje af SharePoint løsninger 
  • Du udarbejder forbedringsforslag/roadmaps, der øger forretningsværdien og nedbringer forvaltningsudgifter i vores systemportefølje
     

Vi ønsker at fremstå som en serviceorienteret og proaktiv IT-funktion og det betyder, at du får en afgørende relation til mange både interne og eksterne brugere af SharePoint. Stillingen indeholder en høj grad af samspil med vores forretningsenheder, så kommunikation og samarbejde er vigtige dele af arbejdet.

Teknisk flair og innovativ

Du har en relevant videregående uddannelse eller erhvervserfaring fra en lignende stilling. Det er et krav, at du har erfaring med løsningsdesign og SharePoint. Du får succes i jobbet, fordi du har en stor viden omkring SharePoint, er hurtig til at forstå forretningssammenhænge og har et naturligt flair for at lave gode løsninger i SharePoint. Du trives med at have en stor kontaktflade og er god til at kommunikere til forskellige målgrupper.

Som person er du: 

  • Selvstændig, struktureret og fleksibel 
  • Målrettet og tager ansvar for helheden i løsninger 
  • Videbegærlig, proaktiv og brænder for at dele din viden med andre 
  • I stand til at kombinere din stærke faglige profil med stor forretnings- og kundeforståelse
     

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV med relevante eksamenspapirer snarest, da vi holder samtaler løbende og senest den 11. november 2016. 


DSB arbejder for at blive rygraden i den kollektive trafik, og vi arbejder for sammenhængskraft, mobilitet og vækst til gavn for hele Danmark. Derfor ønsker vi, at vores medarbejdere skal repræsentere alle danskere. Hos os er det dine evner til at udfolde din viden, arbejde på tværs af faglighed og til gavn for alle danskere, vi søger. Ikke et specifik efternavn, hudfarve, køn, religion eller aldersgruppe. Vær opmærksom på, at DSB er en røgfri virksomhed.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.