Find job

Praktikanter til KMD Administrative Softwareløsninger, Forår 2017

Er du studerende på en videregående uddannelse med fokus på enten forretning, it, kommunikation, projektledelse eller en anden relevant linje og skal du i praktik til efteråret? Så er vi måske et match?

KMD udvikler administrative softwareløsninger og forretningssystemer. Vi leverer it til landets kommuner, staten, regionerne og danske virksomheder. Praktikpladserne er i KMDs forretningsenhed Administrative Softwareløsninger, hvor du kan være med til at udvikle forretningen inden for mange spor. Vi medvirker til at sætte dagsordenen inden for styring, effektivisering og optimering af både den offentlige og private sektor.

Vi er meget interesseret i at udbyttet af praktikopholdet i høj grad også er givtigt for dig. Derfor stiller vi gerne nødvendige ressourcer til rådighed, og sikrer at vi får dig placeret det rette sted. Vi forestiller os, at du netop læser på kandidatniveau på en videregående akademisk kommerciel uddannelse og at praktikperioden er 4-6 måneder.

Et simpelt praktikkoncept – du ansøger – vi matcher dine kvalifikationer med vores efterspørgsel

Mulighederne er mange, og vi søger derfor bredt fra vidt forskellige kandidatlinjer. Fællesnævnerne er de kommercielle koblinger mellem it, forretning, kommunikation, produkt- og projektledelse. For de rette kandidater og talenter tilrettelægger vi forløbene, så det matcher både dine og afdelingens behov. Du får god opmærksomhed og sparring under dit praktikophold, og vi garanterer, at opholdet giver dig både opgaver og indsigt nok til at styrke dit talent.

Skal du til at skrive speciale, er der ligeledes mulighed for at indgå i et specialesamarbejde med KMD.

KMDs Administrative Softwareløsninger sikrer effektive og digitaliserede arbejdsgange

Som praktikant kan du komme til at arbejde i et af vores forretningsområder under ERP-løsningen KMD Opus. Området er meget bredt og du vil kunne komme til at arbejde inden for mange forskellige spor, alt efter din interesse og kvalifikationer.

Mulige arbejdsområder og opgaver

Som praktikant og en del af KMD’s team i Administrative Softwareløsninger, vil der være mulighed for at arbejde inden for mange forskellige arbejdsområder og med mange forskellige opgaver. Du vil blandt andet få mulighed for at arbejde med diverse analyser både rentabilitet, konkurrent, produkt, service og meget andet. En anden stor del af dit praktikophold og generelt hos KMD, vil bestå i forretningsudvikling, både som medvirkende til forretningsudvikling af nye administrative ydelser, samt udarbejdelse af produktstrategier, Road Maps og business cases. KMD har et stort ansvar overfor kunden og Customer Service vil derfor også være i fokus i dit praktikforløb, både igennem match af kundernes behov, markedsføring, brugervejledninger og meget andet.

Struktur og nysgerrighed er nøgleord der kendetegner dig

Du bliver ansat på baggrund af det, du kan og den, du er. Det skyldes, at vi har høje ambitioner om at gøre en forskel – og så har vi højt til loftet i form af frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til forskellighed. Du er udadvendt, visionær og tænker kommercielt. Du tænker både visionært, og er samtidig fokuseret på at få omsat det til noget konkret, der skaber værdi for vores kunder, partnere og for KMD. 

Du kan:

  • Skrive og tale flydende dansk og engelsk
  • Arbejde struktureret og er god til at analysere komplekse problemstillinger og komme med konstruktive løsningsforslag
  • Tænke kommercielt, strategisk og følger opgaven helt til mål
  • Være analytisk og samtidig idérig og formår at omsætte dine ideer til praksis
  • Se muligheder frem for begrænsninger
  • "Oversætte” tekniske muligheder og begreber til value propositions og kundevendt materiale
  • Du er en solid IT-bruger, som behersker programmerne i Microsoft Office-pakken
  • Du kan sætte dig ind i IT-systemer til både kvantitativ og kvalitativ analyse
     

Som person:

  • Er du engageret, vedholdende og resultatorienteret og ser muligheder i udfordringerne
  • Skaber du værdi i samarbejdet med kunder, partnere og kolleger og bidrager med indsigt, erfaring og et højt drive
  • Er du selvstændig, initiativrig, udadvendt og har et højt energiniveau
     

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Anders Dalsgaard Bonnerup på tlf. 41 74 36 79.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus, Aalborg, Odense eller Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.