Find job

SW Udvikler - Telmore

TELMORE IT søger en Full-stack Softwareudvikler med bred teknologierfaring (.NET. Java, C#). Du skal indgå i udvikling på samtlige it-systemer hos et af Danmarks førende mobilselskaber.

Afdelingsprofil:   

IT-afdelingen i TELMORE er en central del af virksomheden og er daglig arbejdsplads for 16 medarbejdere og en del eksterne konsulenter i både Danmark, England, Tyskland og Indien. Afdelingens spidskompetence er udvikling og driftsansvar/support er således outsourcet. Omdrejningspunktet i afdelingens ansvar er at sikre realiseringen af TELMOREs strategi, gennem udvikling af hele IT-stacken. Vi implementerer nye produkter, features og større ændringer i stacken hver 2.uge – altid med fokus på en forbedret kundeoplevelse.   

Ansvar og opgaver i jobbet:   

Du vil - med reference direkte til Udviklingschefen - indgå i et fast SCRUM Team med både udviklere, testere, productowner og SCRUM Master. Du deltager i hele processen lige fra sparring med forretningen over grooming og planning til programmering, test og fejlrettelse.

Vi ønsker:   

En kandidat med en relevant uddannelse. Du er sikkert uddannet fra IT Universitet eller er datalog eller ingeniør. Der er flere indgangsvinkler til stillingen. Din baggrund kan f.eks. være:   

  • Nyuddannet med de rigtige teknologikompetencer og personlighed
  • Erfaren udvikler – gerne fra TELCO-industrien
  • Udvikler fra et konsulenthus der ønsker at være en del af Danmarks bedste IT-afdeling
     

Vi forventer at du:

Mestrer udvikling i mindst én af følgende teknologier (og gerne flere):

  • .NET
  •  ASP.NET
  •  C#
  •  JAVA (og JAVA Script)
  •  APP (iOS og Android)
  •  Har erfaring med at arbejde agilt (SCRUM)
  •  Helst har arbejdet med både frontend- og backend-systemer
     

Som person er du udpræget teamplayer, der trives med at arbejde i et fast SCRUM-team med hyppige deadlines. Du brænder for dit fag og ved, at det der tæller er at få de løsninger du har udviklet i produktion – i en god kvalitet. Du er omstillingsparat og altid villig til at kaste dig over nye teknologier.

Vi tilbyder:   

En plads på holdet i TELMORE, der er en spændende virksomhed og med en it-afdeling i rivende udvikling, der er en central og vigtig del af TELMORE. Hos os er der højt til loftet og vi arbejder i en flad organisation.

Så vi kan give dig:  

  • En spændende stilling i en dynamisk virksomhed der performer godt
  • En lærerig hverdag og gode karriere muligheder for den rette kandidat
  • En masse dygtige og dedikerede kollegaer, der hver dag brænder for teknologi og udvikling til gavn for TELMORE
     

Ansøgning og kontakt:  

Ansøgningsfrist er den 30. oktober 2016. Du søger stillingen ved at klikke "Søg jobbet her". Du kan forvente at høre fra os indenfor 3 uger fra ansøgningsfristens udløb. Har du spørgsmål kan du kontakte IT Chef Mads Sylvester Jensen, 23434826 eller mail. mjsns@tdc.dk.

TELMORE er et af Danmarks største mobilselskaber. Historien om TELMORE har været forbundet med evnen og viljen til at gå nye veje, lige siden vi som de første introducerede online selvbetjening. I dag er vi mere end snak. Med TELMORE Play er vi nu også leverandør af indhold, underholdning og inspiration. Vi sammensætter nye ting på nye måder - og trives blandt mennesker, der ligesom os søger det nye. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.