Find job

Superskarp IT-specialist søges til IT drift og digitalisering af forretningsprocesser

Er du uddannet inden for IT, og har du erfaring med IT drift og optimering af forretningsprocesser med IT? Så har vi lige jobbet til dig.

Jobbet

I IT-afdelingen kommer du sammen med IT-chefen til at løse en bred vifte af IT-relaterede projekter fra drift/support over undervisning til udvikling af nye digitale løsninger til virksomhedens kunder og ca. 80 brugere. Vi forventer, at halvdelen af jobbet består i at understøtte driften med fokus på sikkerhed, oppetid og optimering af virksomhedens IT systemer og den anden halvdel består i øget anvendelse af eksisterende IT og nyt IT med henblik på digitalisering og optimering af ledelsesinformation, forretningsgange og kundeservice.

Om dig

Som person trives du i en dynamisk organisation, hvor du konstant udfordres fagligt og personligt af kompetente og nysgerrige kolleger.

Du er tillidsvækkende, har gode samarbejdsevner, stort engagement og drive, er fleksibel og kreativ, og har ikke mindst en dyb professionel ansvarsfølelse over for opgaven - stor som lille.

Du er god til at prioritere din tid og til at tilrettelægge dit arbejde. Du er kvalitetsbevidst med en nøje afvejning af, hvornår der er behov for at gå i detaljer. Du er struktureret, initiativrig, har et højt energiniveau, og du sørger, som en selvfølgelighed, for altid at dokumentere dit udviklingsarbejde.

Som person er du positiv, nysgerrig og serviceminded.

Dine kvalifikationer

Du har en relevant IT-uddannelse fx som datamatiker eller lignende, og du har min. 5-10 års praktisk erfaring med IT drift og "hands-on support" i et Microsoft miljø (herunder Windows 2008/2012R2/8.1, MS SQL, Exchange, SCCM, etc.) og VMWare. Desuden skal du have flere års dokumenteret erfaring med IT-projektarbejde.

Det er et ekstra plus, hvis du har kendskab til ERP-systemer, som eksempelvis Dynamic NAV, og diverse BI-værktøjer.

Vi forventer derudover, at du:

  • Har gennemslagskraft og kan drive egne projekter
  • Er kvalitetsbevidst, analytisk og stærk til problemløsning
  • Har et godt kendskab til IT forandrings- og projektledelse
  • Har kendskab til ITIL processer
  • Har let ved at kommunikere på dansk og engelsk, både i skrift og tale 


Du tilbydes

En bred kontaktflade med kolleger på tværs af afdelinger og kontorer i en spændende vidensvirksomhed, og du bliver en vigtig spiller i at understøtte virksomhedens digitale processer.

Målet er at sikre høj tilfredshed hos interne og eksterne kunder samt øge IT-kompetencerne hos virksomhedens brugere.

Du bliver en integreret del af virksomheden, som er en af de mest innovative og kreative virksomheder i dens branche, og i IT-afdelingen får du unikke muligheder for faglig udvikling og sparring.

Stillingen er på fuld tid. Der vil lejlighedsvis forekomme opgaver, der kræver besøg på vores andre kontorer, og du kan forvente ca. 6-12 rejsedage om året.

Attraktive ansættelses- og lønforhold og en arbejdsplads der byder på "state of the art" hvad angår moderne og inspirerende kontoromgivelser og personalegoder i øvrigt.

Tiltrædelse

Snarest.

Arbejdssted:

Plougmann Vingtoft, Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S

Ansøgning og kontakt

JKS IT+Engineering er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Flemming Rex Selmer på 3085 1314 eller frs@jks.dk.

Send CV og motiveret ansøgning til 182frs011@jks.dk.

Ansøgningsfrist er den 6. november 2016, men send gerne din ansøgning snarest.

Samtaler afholdes løbende, stillingen kan derfor besættes inden ansøgningsfristens udløb.

Om Plougmann Vingtoft
Plougmann Vingtoft er et af de største og mest anerkendte rådgivningsfirmaer inden for IPR (Intellectual Property Rights) i Norden med ca. 80 medarbejdere fordelt på København (hovedkontor), Aarhus, Oslo, München og Madrid. Vi rådgiver om alle aspekter inden for IPR og leverer fleksible og skræddersyede løsninger til vores nationale og internationale kunder. Vores målsætning er at beskytte kundernes investeringer i deres brands samt i deres forskning og udvikling af nye produkter og teknologier, så de kan omsættes til forretningsmuligheder og skabe konkurrencefordele.

Det er vores vision at gøre en forskel ved at styrke viden, innovation og kreativitet i samfundet, og vi tror på at det at have en mangfoldig medarbejderstab er forudsætningen for at skabe en kultur, der kan understøtte vores vision.

Læs mere om Plougmann Vingtoft på www.pv.eu

Om IT+Engineering
IT+Engineering er en selvstændig afdeling under JKS a/s, der er Danmarks største inden for vikar og rekruttering.

Vores fokus er at løse vanskelige bemandingsopgaver med specialister og ledere indenfor IT, elektronik og mekanik gennem indsigt, kompetencer og de rette værktøjer.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København S

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.