Find job

Afdelingsleder til Quality Assurance


Vi har i SDC stor succes med at være en full-service leverandør af IT-services for en lang række pengeinstitutter i Norden. Vi har potentialet og engagementet til at hæve barren yderligere, og søger nu en kandidat med det rette fokus på Forretningsforståelse, Vindermentalitet og Professionalisme.

Til vores område Operation and Infrastructure Services søger vi en afdelingsleder, der målrettet skal arbejde med kvalitetssikring af løsninger til vores pengeinstitutter.

Bliv en del af et stærkt fagligt miljø hos SDC

Du bliver en del af området, Operation and Infrastructure Services, hvor du kommer til at arbejde med mangeartede opgaver. Du vil træde ind i et arbejdsmiljø præget af åbenhed, tværfagligt fokus samt et højt fagligt niveau, og da SDC har et stort potentiale til ’mere’, ønsker vi, du vil hjælpe os videre i vores udvikling og standardisering.

Vi ønsker at udvikle området, så det matcher til vores kunders forventninger og krav, samt sikre at der sker en løbende forbedring af vores processer og metoder. Den primære opgave er at videre udvikle vores testmiljø til løbende at understøtte de forretningsmæssige krav.

Hvad kan du forvente

Som afdelingsleder går du forrest som rollemodel for vores værdier og strategier. Du bliver ansvarlig for forretningsstrategien inden for dit område på linje med den overordnede SDC-strategi og sikre at der er sat en klar retning for dine medarbejdere. Du er med til at skabe en kundeorienteret organisation ved at sikre konstant fokus på kundernes behov.

Du sætter høje standarder for din afdelings ydelser og har en struktureret tilgang til opfølgning på de aftalte mål. Du ved præcis hvad der motiverer dine medarbejdere, som i din afdeling består af dygtige medarbejdere i Danmark og Polen. I Danmark består teamet af erfarne teknikere, der varetager testmiljøerne samt change- og release managers. I Polen har vi dygtige medarbejdere, der varetager regressionstest samt et mindre team, der udvikler test automatisering.

Opgaverne i afdelingen dækker blandt andet; ITIL-processerne indenfor Change- og Release Management, gennemførelse af regressionstest, udvikling og proces bag automatiseret test, systemejerskab af testværktøjer og testmiljøer.

Fokus for afdelingen vil være:

  • At modne og videre udvikle test teamene i Polen
  • Styrke vore processer omkring change- og release management
  • Etablere en stærk governance struktur omkring vore testmiljøer
  • Udarbejde planer for vedligeholdelse af testmiljøer


På testmiljøsiden har vi et team i afdelingen med en blanding af teknikere, Service Delivery Managers samt udviklere, der støtter den daglige overvågning, forvaltning, leverancer og drift. Det er tanken, at dette område skal udbygges fremover, for at understøtte og optimere tilgængeligheden på SDC-testmiljøer.

Alt dette og meget mere, kommer til at ske i tæt samarbejde med Områdedirektør for Operation and Infrastructure Services, Marianne Nielsen samt dine lederkollegaer.

Vores forventninger til dig:

  • En kandidatgrad gerne datalog, civilingeniør eller tilsvarende
  • Minimum 3 års ledererfaring på afdelingsleder-niveau
  • Erfaring med distanceledelse
  • Erfaring med drift af testmiljøer
  • Gerne ITIL-certificeret, indenfor Release, Control and Validation
  • Gerne ISTQB-certificeret
  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk – mundtligt såvel som skriftligt
  • Erfaring med deltagelse i og ledelse af projekter
  • Høj grad af ansvarsbevidsthed
  • God til at drive forandringer igennem
  • Vindermentalitet


Få særdeles gode udviklingsmuligheder og vilkår

Udover dygtige og rare kolleger, får du stor indflydelse på din egen hverdag og muligheden for at præge udviklingen af løsninger til vores pengeinstitutter.

Vi ser frem til at modtage dit CV med relevante uddannelsespapirer samt motiveret ansøgning.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.