Find job

ServiceNow-udvikler

En af vores udviklere har søgt nye udfordringer, og derfor søger vi nu en ny udvikler til ServiceNow-teamet. Hvis du er godt inde i de teknologier, som udvikling i ServiceNow kræver, er denne stilling hos Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) lige noget for dig.

Du bliver en del af et ServiceNow Team på 3 personer i sektionen Servicedesk Operations.

Om jobbet

Som vores nye ServiceNow-udvikler vil du skulle:

  • bidrage til opbygning og udvikling af ServiceNow i CIMT
  • gennemføre udviklingsopgaver fra bunden og dokumenterer disse
  • analysere, designe og udvikle ServiceNow-funktionalitet i forhold til best practices på området og i forhold til de anbefalinger, ServiceNow giver
  • supportere og forbedre de eksisterende ServiceNow-applikationer og -processer
     

Som person er du:

  • omgængelig og let at kommunikere med
  • struktureret og arbejder metodisk
  • forandringsvillig og har god procesforståelse
  • i besiddelse af stærke analytiske evner
  • i besiddelse af gode kommunikative evner skriftligt såvel som mundtligt
  • energisk og god til at samarbejde på tværs af en stor og kompleks organisation
  • serviceorienteret både over for kolleger og samarbejdspartnere
  • en som er præget af et stærkt drive og du kan bidrage med godt humør
     

Om dig

Vi ser gerne, at du:

  • har god procesforståelse
  • har god forretningsforståelse
  • har stærke kompetencer inden for udvikling af workflow
  • har kendskab til Scripting (JavaScript/SQL/HTML/CSS/XML)
  • er teknisk kyndig og i stand til at designe og bygge applikationer, der opfylder forretningens mål og målsætninger
  • er fokuseret på at få mest muligt ud af vores investering i ServiceNow
  • kan arbejde selvstændigt og er interesseret i at udvikle nye løsninger
  • er god til at videndele og være en god og konstruktiv sparingspartner for dine kollegaer
     

Vi tilbyder

  • administrator uddannelsen i ServiceNow, hvis du ikke allerede har den
  • et spændende job, hvor du er med til at komme med løsningsforslag og udvikle et strategisk værktøj i vores organisation
  • mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver i et dynamisk miljø med frihed under ansvar
  • dygtige kollegaer og et stærkt fællesskab
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • god introduktion til funktionen
  • et godt arbejdsmiljø, hvor omgangstonen er uformel, og hvor det skal være sjovt og udfordrende at møde op
  • fleksordning
     

Center for It, Medico og Telefoni som arbejdsplads

CIMT er med cirka 900 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supporterer og udvikler it, medico-udstyr og telefoni på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre. Vi har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder.

Vi hjælper hospitalerne til at bruge teknologien rigtigt og effektivt, så borgerne får den bedste behandling. Samtidig vil vi bidrage til at udvikle sundhedsvæsenet, fordi effektiv og brugervenlig teknologi er en forudsætning for behandling af høj kvalitet.

Når du får job hos os, får du et arbejde i et dynamisk og tværfagligt miljø med faglige udfordringer. Vi giver dig relevant uddannelse/træning inden for fagområdet, og du får mulighed for at arbejde i et spændende felt mellem teknik og det kliniske arbejde på hospitalerne med indflydelse på planlægning af din arbejdstid.

Du kan læse mere om Center for It, Medico og Telefoni her: www.regionh.dk/imt.

Ansættelsesforhold

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Torben Kristensen på telefon 21 20 91 05 eller mail: torben.rene.kristensen@regionh.dk.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning senest den 11. november 2016 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt i uge 47.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.