Find job

Statens It søger serviceminded og løsningsorienteret It-supporter til vores Servicedesk

Til vores kompetente og servicemindede hold af medarbejdere i Servicedesk søger vi ny kollega. Du skal have lyst og evner til at være med til at gøre en forskel for 12.000 ansatte i staten, ved at levere en professionel, og serviceminded it-support. 

Vi kan til gengæld tilbyde en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor du kan få realiseret din lyst til faglig og personlig udvikling samt kontakt til mange mennesker. I dagligdagen vil du opleve en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og faglig sparring.  

Om stillingen

Som It-supporter i Servicedesk skal du 

  • yde faglig 1. level support pr. telefon og onsite på kundens lokation 
  • registrere alle henvendelser i vores registreringssystem ServiceNow 
  • løse sager og kommunikere med brugerne skriftligt og telefonisk 
  • besvare elektroniske henvendelser til vores Servicedesk, herunder chat 
  • vurdere og prioritere incidents og service requests 
  • vurdere og prioritere sager, der skal visiteres videre til andre teams 
     

Om dig

Vi forventer, at du har erfaring med klient-support, kan fejlsøge på hardware og løse installationsopgaver samt har kendskab til ITIL version 3. 

Vores målsætning er at have tilfredse brugere og løse flest mulige henvendelser i Servicedesken uden at sende dem videre til andre specialister inden for de tidsfrister, der er aftalt med vores kunder. Det er derfor vigtigt, at du vil medvirke til at sikre tilfredse kunder og brugere, så vi kan leve op til vores kundeaftaler og er serviceminded, brugerorienteret og villig til at tage fat og gøre en forskel. Du skal derfor også være udadvendt, fleksibel og kan lide at have brugerkontakt. 

Vi løser 70 pct. af alle indkomne incidents eller sender incidents videre i huset. Det er derfor vigtigt, at du 

  • er fagligt dygtig og har solidt kendskab til support af Windows, samt Office-pakken. 
  • følger sagerne til dørs og får dem afsluttet. 
  • har evner og lyst til at tage ansvar for egne opgaver og til at indgå i teams. 
  • kan bevare overblikket i pressede situationer og kan håndtere mange bolde i luften. 
     

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter organisationsaftalen for kontorfunktionærer, it-medarbejdere m.fl. (HK) i staten og OAO-S-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå og opretholde en sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i Statens It. 

Statens It flytter adresse fra Frederiksberg til Ballerup i løbet af første halvår 2017, så din fremtidige arbejdsplads vil være i Ballerup.

Yderligere oplysninger 

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte teamleder Derya Balci på telefon 72 31 15 80 eller teamleder Brian Rosenkrantz på telefon 28 40 40 41.

Ansøgning

Din ansøgning med CV og eventuelle eksamenspapirer og bilag skal sendes via ansøgningsknappen nederst på siden. Vi skal have din ansøgning senest den 24. oktober 2016. 

Jobsamtaler 

Vi forventer at afholde jobsamtaler løbende. 

Statens It opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Statens It

Statens It er en styrelse i Finansministeriets koncern, som leverer it-services til ni ministerområder og deres 13.000 brugere. I Statens It arbejder vi med at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en høj og ensartet it-service på tværs af staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten. Du kan læse mere om Statens It på www.statens-it.dk.  

Statens It flytter adresse fra Frederiksberg til Ballerup i løbet af første halvår 2017, så din fremtidige arbejdsplads vil være i Ballerup.  


Statens It er en styrelse i Finansministeriet. I Statens It arbejder vi med at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en høj og ensartet it-service på tværs af staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg og Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.