Find job

Afdelingsassistent til Enterprise Business Solutions

Kan du planlægge, koordinere og løse mange aktiviteter på én gang, og trives du med at arbejde i en travl og dynamisk virksomhed?  
 

Så har vi brug for dig som assistent for ledergruppen i Enterprise Business Solutions til at sikre at gruppen fungerer godt og effektivt som ledelse. Du er en positiv og udadvendt person, som rækker selvstændigt ud til folk og tager initiativ til at skabe et godt arbejdsmiljø. Du hjælper ledelsen med at forstå områdets behov for forandring og kommunikation, og du kan komme med og drive forbedringstiltag. Området består af en række afdelinger, der udvikler og vedligeholder IT- og ERP-løsninger for DONG Energy. Området har 170 medarbejdere fordelt over flere lokationer i Danmark og i Polen, og ledergruppen består af fem medlemmer udover områdechefen. 

Enterprise Business Solutions er en del af vores Group-funktioner, som dækker over Group Support, Group Finance & Services og Group IT. I Group IT arbejder vi fokuseret på at understøtte hele forretningen og sikre, at virksomheden arbejder som et målrettet og ansvarligt selskab. 

Din arbejdsplads er på vores kontor i Gentofte nord for København. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være at 

  • yde praktisk støtte til områdets chef i daglige aktiviteter 
  • varetage en planlæggende og koordinerende rolle for områdets ledergruppe 
  • håndtere kalender- og mødeplanlægning 
  • deltage som referent i gruppens møder 
  • udarbejde diverse materialer, herunder præsentationer i PowerPoint, indstillinger og mindre artikler. 
     

Du bliver ansvarlig for at koordinere kommunikation mellem ledergruppen og den øvrige organisation blandt andet via vores intranet. Ligeledes skal du arrangere og koordinere leder og medarbejderdage og bidrage til, at vores HR processer bliver koordineret og gennemført i henhold til vores HR-årshjul. 

Derudover vil der være ad hoc-deltagelse i diverse tværgående interne projekter. Ligesom du ud over dit tætte samarbejde med ledergruppen vil blive involveret i en række projekter og opgaver i samarbejde med øvrige kolleger i IT. 

Dine kvalifikationer og kompetencer omfatter, at du 

  • har en interesse i at koordinere, planlægge og eksekvere 
  • er struktureret og leverer en høj kvalitet i dine leverancer 
  • er serviceminded og klar til at yde en ekstra indsats, når det kræves 
  • er vant til at arbejde med Microsoft Office-pakken 
  • sætter en ære i at formulere dig godt både skriftligt og i tale på såvel dansk som engelsk. 
     

Du har solid erfaring fra en lignende stilling i en international organisation. Du er vant til at opbygge relationer både internt og eksternt samt trives med at arbejde i et til tider hektisk miljø, hvor det er nødvendigt at holde hovedet koldt for at bevare overblikket. Du nyder at arbejde selvstændigt, men kender ligeledes betydningen af at være en holdspiller, og du har en positiv tilgang til såvel kendte som ukendte opgaver. 

Du har erfaring med at få ledergrupper til at fungere effektivt og har det godt med at være ledelsens øjne og ører i organisationen. Du er nysgerrig efter og har interesse for at forstå og forholde dig til de opgaver, som en IT-organisation arbejder med. 

Vi tilbyder

Et spændende job tæt på dér, hvor beslutningerne tages, og en udfordrende hverdag i et højt tempo i en organisation med dygtige, kompetente og engagerede kolleger. 

I DONG Energy Group IT har vi et højt fagligt niveau og mange komplekse og udfordrende arbejdsopgaver. Vi arbejder målrettet med at understøtte vores forretning, og vi opbygger interne kompetencer, der har stor indflydelse på kerneforretningen. Hos os vil du opleve en stor forretningsforståelse og et stort ansvar. 

Kontakt os 

Du er velkommen til at kontakte Erik Degn, Head of Enterprise Business Solutions på telefon 99 55 25 38, hvis du vil høre mere om stillingen. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV og dine eksamenspapirer i elektronisk form hurtigst muligt og senest den 1. december 2016, da vi løbende indkalder til samtaler. 

Klik på knappen for at indsende din ansøgning.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Gentofte

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.