Find job

Dataanalytiker til målstyring, ledelsesinformation og aktivitetsopfølgning

Vil du være med til at forbedre psykiatrien i Region Hovedstaden? Vil du være en del af en organisation, hvor datadrevet ledelse og forbedringsarbejde er en central del af strategien, og hvor data bruges aktivt i styringen? Målstyringsteamet i Region Hovedstadens Psykiatri søger en ny kollega. 

Stillingen 

I Region Hovedstadens Psykiatri har vi en målsætning om at behandle flere patienter bedre. For at nå den målsætning har vi behov for let tilgængelig information om aktivitet, kvalitet, ventetider, effekt og meget andet. Ambitionerne er store, og målstyringsteamet søger derfor en ny medarbejder til at sikre en høj kvalitet af data og videreudvikle arbejdet inden for datadrevet ledelse, herunder målstyring, ledelsesinformation og aktivitetsopfølgning. 

Målstyringsteamet består af otte medarbejdere og er en del af Økonomi- og Planlægningsafdelingen med i alt ca. 35 medarbejdere. Afdelingen er fysisk lokaliseret på Kristineberg på Østerbro. 

Arbejdsopgaver: 

  • Udvikling af datagrundlaget for vores målstyring 
  • Databehandling fra kildedata til fremstilling af endelig rapportering i SAS og Excel 
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af vores ledelsesinformationssystem (PLIS) 
  • Understøtte arbejdet med vores løbende aktivitetsstyring og aktivitetsmåling 
  • Udarbejdelse af ad hoc-datatræk 
  • Analyse af data i tæt dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere 
     

Vores næste spændende udfordring i teamet bliver Sundhedsplatformen, som går live i psykiatrien i slutningen af maj 2017. I forbindelse med implementeringen af det nye system vil kildedata til en stor del af vores arbejde ændre sig. 

Din profil 

Du tænker logisk, har en god dataforståelse og er vant til at arbejde med store datamængder. Du trives med at fordybe dig og bruge en stor del af din arbejdstid med programmering. Kendskab til sundhedsvæsenet og sundhedsdata er en fordel, men ikke et krav. 

Vi forestiller os, at du: 

  • Har en akademisk uddannelse eller en tilsvarende relevant baggrund i forhold til opgaverne 
  • Er fortrolig med programmering i SAS eller SQL-baseret værktøj til databehandling 
  • Er fortrolig med VBA-programmering i Excel 
  • Trives i krydsfeltet mellem IT-systemudvikling, ledelsesinformation og formidling til slutbrugere 
  • Er optaget af at sikre en let tilgængelig præsentation af data 
  • Kan opbygge gode samarbejdsrelationer og er i stand til at gå i dialog med brugerne 
     

Derfor skal du vælge os 

Du skal søge stillingen, hvis du ønsker et meningsfyldt arbejde med mulighed for at præge et felt under udvikling og med stor ledelsesmæssig interesse. 

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job i et engageret fagligt miljø 
  • Mulighed for at præge arbejdsopgaver efter interesse og kompetencer 
  • Fleksible og rimelige arbejdstider 
  • Gode udviklingsmuligheder efter interesse 
     

Løn og ansættelsesvilkår 

Løn efter gældende overenskomst med mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg på baggrund af kompetencer og relevant erhvervserfaring. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. 

Ansøgning og kontakt 

Ansøgningsfrist 11. november 2016 kl. 12:00. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt umiddelbart derefter. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Målstyringschef Hans Anton Nygaard på tlf. 28 58 77 51 eller mail hans.anton.nygaard.02@regionh.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.