Find job

Alsidig webudvikler til DBF IT

DBF IT er en del af et rejseselskab som udvikler og leverer innovative IT-løsninger til bl.a Dansk Bilferie, Friferie og LUX Camp. Dansk Bilferie og Friferie sælger primært på det danske marked og LUX Camp sælger på 10 europæiske markeder.

Vi er et ambitiøst rejse- og udviklingsselskab som de seneste år har oplevet kraftig vækst på flere produkter. Vi ”udvikler” og sælger rejser, men med IT som det helt centrale omdrejningspunkt. Vi søger derfor endnu en dygtig og alsidig webudvikler, som har lyst til at være med til at udvikle Danmarks bedste rejsesites, bookingsystemer og CMS.

Hos os er kunderne i højsædet og vi forsøger at skabe enkle og brugervenlige hjemmesider, hvor kunderne føler, at det er nemt og hurtigt at bestille en rejse.

Vi er karakteriseret ved et ungt team og arbejdsmiljøet er uhøjtideligt med søde og åbne kollegaer som er gode til at tage imod nye medarbejdere. Uhierarkisk og meget kort fra tanke til handling. Alt i alt en sjov arbejdsplads i dejlige omgivelser.

Vi er i alt ca. 50 medarbejdere som glæder sig til at byde en ny kollega velkommen. Du vil komme til at sidde i vores IT- og marketingafdeling, som består af udviklere, grafikere og marketingfolk.

Jobbet

Jobbet består primært i udvikling af egne CMS-løsninger samt websites- og shops i PHP. Det forventes, at du har erfaring som programmør og hovedsageligt PHP-erfaring.

Vi udvikler kontinuerligt nye sites og produkter, og opgaverne indebærer udvikling af større shops med betaling, XML udveksling/feeds samt nye CMS-løsninger m.m.

Drift og vedligeholdelse indgår også som en del af jobbet.

Vi har udviklet et unikt system, som integrerer booking, webpublicering, samt administration. Det forventes, at du kan bidrage til fortsat at videreudvikle og optimere systemet for derigennem at sikre en effektiv booking og administration.

Alt i alt tilbydes du et job med stor variation og frihed til at påvirke opgaverne samt din egen funktion.

Dine kvalifikationer:

  • Dokumenteret praktisk erfaring er vigtigere end uddannelsesmæssig baggrund
  • Du skal mestre PHP, mySQL, jQuery, HTML og CSS
  • Kendskab til eller erfaring med JSON, versionsstyring, LESS, Linux er et plus
     

Dine personlige egenskaber:

  • Pligtopfyldende selvstarter, der forstår at tilrettelægge og prioritere sin tid i forhold til de forskellige arbejdsopgaver
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og kunne lide at udvikle og udforske nye ting
  • Vi forventer du taler og skriver dansk på modersmålsniveau
     

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og udviklende job med stor variation på tværs af flere produkter og markeder
  • Du bliver en del af en kreativ og ung afdeling bestående af bl.a. udviklere og grafisk designere
  • Fleksibilitet! Vi hænger os ikke i om du møder kl. 8 eller 9. Vi kigger ikke på klokken, men på opgaven som du har løst
  • En virksomhed hvor vi aflønner efter kvalifikationer - kan du dit kram, er lønnen selvfølgelig derefter. Vi tilbyder bl.a. pensions- og sundhedsordning, 6 ugers ferie, fri frugt og frokostordning.
     

Nysgerring?

Mail din ansøgning med tilhørende referencer, anbefalinger og CV til Lars Lyhne Jensen via ansøgningsknappen nederst på siden. Ring gerne for mere information på tlf. 60 63 39 93.

Vi søger stillingen besat snarest muligt og vil løbende indkalde til samtale. Vi behandler naturligvis alle henvendelser fortroligt. Ansøgningsfristen er 15. nov. 2016.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Glostrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.