Find job

Danmarks største trafikselskab søger Business Intelligence konsulent på Microsoft BI-platform

  • Kunne du tænke dig at sætte dit præg på en nyoprettet stilling som BI-konsulent og sammen med dine fire kollegaer varetage den stigende efterspørgsel på BI-løsninger?
     
  • Kunne du tænke dig at udvikle og effektivisere BI-løsninger til gavn for forretningen, kommuner og regioner samt vores ca. 220 millioner årlige rejsende?
     

Tæt samarbejde med forretningen

Som BI-konsulent vil du få stor indflydelse på, hvordan vi udnytter vores mange data fra fx realtidsløsninger og rejsekort. Sammen med dine fire kollegaer i BI-temaet har I ansvaret for udnyttelse af data, bl.a. rejsemønstre ud fra rejsekort-data, passagertal og kundetilfredshed.

Det er dig, der læser forretningens behov og ønsker til analyser, rapportering og BI self service. Ved hjælp af en stærk teknisk viden og dataforståelse, rådgiver du professionelt forretningen om de bedste og mest effektive løsninger.

Du har et solidt kendskab til datamodellering, algoritmer samt datavisualisering. Du trives ved at finde smarte løsninger på komplekse opgaver og har kendskab til principper inden for Data Warehouse design og arkitektur. Du vil både skulle udvikle nye løsninger og forvalte eksisterende samt deltage i projekter med fokus på data.

En IT-afdeling med en unik og kompleks portefølje af systemer

Sammen med dine 35 kollegaer i IT-afdelingen skal du være med til at føre it-planen for de næste år ud i livet og sikre, at vi leverer stærke IT-løsninger inden for Movias systemportefølje på over 150 applikationer, der både omfatter administrative systemer samt mange passagervendte systemer som Rejsekortet og Movias webshop, der når ud til vores mange rejsende.

”Det, der kendetegner Movias it-afdeling, er vores store og komplekse portefølje af trafiksystemer. Systemerne bruges af vores kunder ude i trafikken hver eneste dag, og det er vigtigt for os i it-afdelingen, at løsningerne udvikles, er i orden og kører. It-afdelingen har et godt fællesskab og en høj faglighed. Vi har gode muligheder for at give den enkelte medarbejder de opgaver, der passer til medarbejderens kompetencer og udviklingsønsker”, fortæller IT-chef Annette Heckscher.

Din baggrund

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som f.eks. kandidat (MSc) fra ITU, ingeniør eller datalog, og du kan både have flere års erfaring eller være nyuddannet.

Du har stiftet bekendtskab med flere af følgende værktøjer eller områder - enten gennem din uddannelse eller i job-sammenhæng:

  • ETL-processer og datakvalitet
  • Microsoft BI-platform (SQL Server 2012/2016 inkl. SSIS, SSAS, SSRS)
  • Microsoft Excel Power Pivot, Power View, SharePoint
  • Kendskab til data-mining og machine learning vil være en fordel
     

Du har en selvkørende og analytisk arbejdsform, er talstærk og har sans for detaljen og kvaliteten i dit arbejde. Endvidere er dine formidlingsevner gode - både skriftligt og mundtligt.

Trafikselskabet Movia som arbejdsplads

Som Danmarks største trafikselskab arbejder Movia for øget mobilitet på hele Sjælland gennem en sammenhængende, enkel og miljøvenlig kollektiv transport. Movia er en spændende arbejdsplads med knap 330 medarbejdere. Vi hylder høj faglighed, innovative og fremtidssikre løsninger, og et kollegialt fællesskab på tværs af fagligheder, områder og centre. Vi har en uformel omgangstone og samarbejder på tværs af organisationen om at udvikle og forbedre den kollektive trafik til gavn for kommunerne, regionerne og borgerne.

Vi lægger vægt på vores medarbejderes trivsel og tilbyder gode kantineforhold, frugtordning, træningsrum, massageordning samt praktisk beliggenhed som nabo til Valby St. Vi arbejder systematisk med kompetenceudvikling i hele organisationen og har flekstid, hvilket gør det muligt at få arbejdsliv og familieliv til at hænge godt sammen. I Movia vil vi gerne sikre en sund arbejdsplads nu og i fremtiden, hvorfor vi er en røgfri arbejdsplads.

Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. januar 2017.

Interesseret?

Ansøgningsfrist torsdag den 3. november 2016.

Du ansøger via ansøgningsknappen nederst på siden.

Har du yderligere spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Admir Begic tlf. 40 97 44 04 eller it-chef i Trafikselskabet Movia, Annette Heckscher tlf. 40 15 43 84.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 10. november og 2. samtaler den 17. november 2016.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Valby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.