Find job

Webudvikler

Kan du tænke innovativt og udvikle digitale løsninger på den nyeste cloud teknologi? Så er det dig vi mangler som webudvikler hos Webtop.

Hos Webtop står vi over for mange spændende opgaver – både i ind- og udland, og vi leder efter dygtige kollegaer, der vil være en del af vores udvikling. Du er en dygtig udvikler med en god forretningsforståelse der kan tage ansvar og skabe innovative løsninger med den nyeste teknologi fra Microsoft.

Dine kerneopgaver er:

  • Udvikling af specialløsninger og webapplikationer til vores kunder.
  • Styling, design og customisering af web løsninger.
  • At styre egne opgaver i direkte dialog med kunderne.
  • At sparre med kunderne og identificere mulige løsninger.
  • Deltage aktivt i udviklingen af Webtop og de digitale løsninger vi tilbyder.
  • Arbejde med: AngularJS, HTML, CSS, Bootstrap, TypeScript, React, FabricUI, Javascript, jquery, C# og .Net.
     

Du kommer til at indgå i vores kundeteam, som arbejder med at udvikle SharePoint- og Office 365-løsninger hos en fast gruppe af kunder.

Vores forventninger til en kommende kollega:

Vi søger flere webudviklere og din indgang til jobbet kan derfor være mange forskellige, så længe du er klar til at sætte dig ind i ny teknologi og bruge din viden til at udvikle løsninger til vores kunder.
Udover gåpåmod og nysgerrighed skal vores kommende kollega kunne nikke genkendende til følgende:

  • Du er struktureret, ansvarsbevidst og kender værdien af at overholde aftaler og levere til kundernes forventninger.
  • Du er udadvendt og har lyst til at tale med og omgås mennesker.
  • Du deler gerne erfaringer med kollegaer og interesserer dig for ny teknologi.
  • Du er god til at arbejde i teams og kan lide nye udfordringer.
     

Lige nu leder vi særligt efter en webudvikler, der opfylder disse krav:

  • Mindst 2 års praktisk erfaring med webudvikling og de nyeste teknologier.
  • Uddannelse indenfor programmering – F.eks. datamatiker, PBA i Softwareudvikling, IT-ingeniør eller datalogi.
  • Dansk og engelsk på teknisk niveau.
     

Det kan du forvente dig af os:

I Webtop er vi noget for os selv, og det ser vi som et stort plus. Frihed og ansvar er grundpiller i vores virksomhedskultur, vi har blandt andet fleksible arbejdstider, du har selv stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og din arbejdsdag.

Vi har en meget flad virksomhedsstruktur og det er altid nemt at få fat på ledelsen. Generelt er vi meget nede på jorden og går op i at vi har det rart.

Hos os bliver du ikke sat i bås, du får mulighed for både at få hænderne i maskinrummet og være hos vores kunder. Du får stor indflydelse på din arbejdsdag og dine projekter. Du vil også få mulighed for at forme din karriere hos Webtop i den retning du ønsker, f.eks. som konsulent.

Vores produkt, Wizdom, er Europas mest udbredte intranet til SharePoint. Derfor bliver du en del af mange store internationale projekter. Du bliver en del af et kontor, hvor det summer med aktivitet. Og så kan vi love dig, at du får et godt forhold til en lang række kunder. Gode, langvarige kunderelationer er nemlig noget, vi gør det godt i.

Vi har det godt med hinanden. Vi har det sjovt i dagligdagen, rejser sammen, fester sammen, spiller sammen og har det hyggeligt sammen. Så der er rige muligheder for at omgås dine kolleger i andre sammenhænge end de faglige.

Send din ansøgning i dag. Vi glæder os til at høre fra dig

Vi søger spændende profiler løbende, så kontakt os for at høre mere eller send en ansøgning og CV pr. mail til Christina Møller Andersen via ansøgningsknappen herunder.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Herlev eller Vejle

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.