Find job

Service Request Manager til Kundeservice

Er du en haj til at skabe godt overblik og have styr på detaljer? Har du samtidig en brændende interesse for at samarbejde og kommunikere på tværs af mange forskellige afdelinger og funktioner? Så har du her muligheden for at få et spændende job som vores nye medarbejder til politiets kundeservice. 
Med din indsats bidrager du til effektivisering og optimering af opgaveløsningen i en organisation, som varetager en vigtig samfundsmæssig opgave. 

Om jobbet

Kundeservice er en afdeling under Center for Service, hvor vi tager imod alle it-henvendelser fra 15.000 brugere. Vi er 45 medarbejdere og beskæftiger os med support inden for bruger- og it-administration. I afdelingen har vi en god teamånd og lægger stor vægt på at vidensdele, fordi vi vil hinanden og brugerne det bedste. 

Dit primære fokus er på vores service request proces og end-to-end håndteringen af alle service requests. Du sikrer at service request processen fungerer, og at vi når vores mål på leverance og kvalitet. Din arbejdsopgave er at understøtte den daglige løsning af service requests. 

Du udarbejder trendanalyser, som indebærer

  • analysere og følge op på service requests
  • spotte tendenser i processen med henblik på optimering af arbejdsgange
  • sikre processens effektivitet, identificere eventuelle flaskehalse og udføre forslag til forbedringer
     

I tæt samarbejde med flere interessenter formidler du resultater, udarbejder anbefalinger til forbedringer ligesom du kommunikerer proces- og teknologiske ændringer for alle interessenter. 

Om dig

Du har erfaring med at arbejde med optimering af processer inden for IT-support og -service. Du er faglig dygtig, og det er en fordel, at du har kendskab til ITIL processer og gerne LEAN. 

Vi har fokus på data, analyse og løbende optimering, så derfor forventer vi, at du har analytiske evner og øje for forbedringsmuligheder.

En del af jobbet er at have ansvar for at følge op og koordinere sager på tværs af huset. Derfor er det væsentligt, at du har stærke kommunikationsfærdigheder og evner at forvalte det mandat, der ligger i en proces manager rolle. 

Du tager ansvar for egne opgaver og evner at indgå i samarbejder på tværs af organisationen, samtidig med at du følger sagerne til dørs og får dem afsluttet. Som person er du forandringsparat, evner at skifte mellem mange forskellige opgaver samt kan håndtere at sidde i storrumskontor, hvor du kan blive forstyrret. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT og OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Landlystvej 34, 2650 Hvidovre. 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Jesper Birkholm på telefon 40 90 60 65.

Du kan finde mere information om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk

Når du søger et job i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.

Vi holder første samtalerunde fredag den 11. november 2016.

Ansøgningsfrist senest: 07-11-2016.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hvidovre

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.