Find job

FDC søger en ambitiøs Test Manager

Er du en erfaren og ambitiøs Test Manager, der søger en virksomhed, hvor test står højt på dagsordenen? Brænder du samtidigt for at optimere og levere høj kvalitet - så er du måske den person, vi har brug for.

Stillingen

Du bliver en del af Test-afdelingen i FDC, der virker som en support funktion for udviklings- og vedligeholdelsesområderne. Sammen med 21 passionerede kolleger, fordelt på Test Managers, Testere og Tekniske Testere får du hver dag mulighed for bidrage til at sikre kunderne den bedst tænkelige kvalitet.

Din personlige profil og baggrund

Vi søger en person med omfattende testviden og testerfaring, der brænder for sit fag og som evner at omsætte viden og erfaring til god kvalitet i FDC’s leverancer til vores kunder. Du har aktivt valgt test som din profession, og du er ivrig efter hele tiden at løfte dig selv og dine kolleger til et nyt vidensniveau. Vi forventer, at du formår at dele ud af din omfattende viden om test. Du er vant til at tage et stort ansvar for helheden i dine opgaver – og du er vant til at kommunikere på en positiv måde både skriftligt og mundtligt. Du evner at levere på dine opgaver og samtidig bidrage til afdelingens fortsatte udvikling.

Dine faglige kvalifikationer

  • Test Management erfaring i mindst 3 år, hvor der er arbejdet aktivt på projekter
  • Relevant test-uddannelse og certificering (ISTQB eller TMap Next)
  • Stor viden og erfaring med teststrategier, testmetoder, test-design teknikker samt test automatisering, desuden nogen erfaring med processer, proces optimering og agil test
  • Evnen til struktureret at dokumentere status og fremdrift på testforløb
  • Dygtig til at håndtere den dynamik der er i et testforløb og kalibrere testindsatsen
  • Stærke kommunikations evner og erfaring med at gå forrest som Test Manager
  • Kandidater med viden om pension og/eller forsikring foretrækkes

 

Vi tilbyder

FDC er Skandinaviens førende leverandør af IT-løsninger til pensions- og forsikringsbranchen. Vi er i gang med en omfattende transformation af virksomheden, og det indebærer bl.a., at vores kundevendte løsninger og processer er under væsentlig forandring på centrale områder. Derfor er det også vigtigt, at du som menneske formår at bruge din fingerspidsfornemmelse til aktivt at skabe dig et internt netværk i FDC, så du sammen med resten af teamet bliver medspillere for FDC. Du bliver en del af en dynamisk virksomhed, der beskæftiger ca. 225 engagerede medarbejdere.

I FDC har vi godt humør, vide rammer og en åben og uformel omgangstone. Vi bor i Ballerup og har fleksible og attraktive ansættelsesvilkår, og vi kan tilbyde særdeles gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Nysgerrig?

Vi gennemfører samtaler løbende, så send din ansøgning til os snarest. Du velkommen til at kontakte Kompetenceleder Thomas Jensenius på +45 44 73 12 36.

Bemærk, at det er et krav, at du kan fremvise en acceptabel straffeattest.

FDC

FDC er Skandinaviens største leverandør af IT-løsninger til forsikring, og vores løsninger understøtter liv- og pensions-, helse- og skadeforsikring. Vores forsikringsløsning F2100 udvikles efter principperne for SOA (Service Orienteret Arkitektur), og løsningerne stilles til rådighed for vore kunder på SaaS (Software as a Service) basis, hvilket sikrer stordrift og kort time-to-market. Læs mere på www.fdc.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.